Skal du have fældet et træ i haven eller ryddet træer under elledninger? Der kan være mange grunde til, at det kan være nødvendigt at udføre beskæring eller topkapning af træer. Private lodsejere: For private lodsejere kan beskæring og topkapning være nødvendigt i disse tilfælde: Hvis du har et stort træ i haven, som skygger for huset, kan der med fordel udføres en topkapning eller beskæring af trækronen, for dermed at give mere lys og luft til huset. Hvis træet er ved at opnå en størrelse, så det vokser ind i elledninger, elmaster eller ind over veje.
Hvis træet har en sådan størrelse og placering, at det ikke er muligt at fælde fra jorden, kan det med fordel fældes fra toppen i mindre stykker. Herved skånes den omkringliggende have, huset, garagen eller lignende.
Hvis træet har fået en skade, kan det måske reddes ved korrekt beskæring. Elselskaber og lignende: HedeDanmark har stor erfaring i topkapning og beskæring under elledninger for elselskaber. Vi tilbyder også rydninger under elledninger med efterfølgende gentilplantning og pleje de første vækstår.
Metode: Ved beskæring og topkapning af træer bruger HedeDanmarks specialuddannede skovarbejdere ofte lift. Nogle gange klatres også op i træerne med specialudstyr, hvorfra arbejdet udføres. |