Vil du udsætte mere end én fasan eller agerhøne pr. ha i det åbne land (landbrugsområder), skal du inden 1. april 2010 have udarbejdet og implementeret en biotopplan. Herefter vil du kunne udsætte op til 7 fasaner eller agerhøns pr. ha.
Er der tale om skov- eller naturområder, vil du dog uden biotopplan kunne udsætte op til 7 fugle pr. ha.
Biotopplanen skal udarbejdes på ejendomsniveau, så har du både skov-/naturarealer og landbrugsarealer (dog kun, hvis du har over 22 ha landbrugsarealer), skal der udarbejdes en biotopplan, hvis du ønsker at udsætte mere end 1 agerhøne eller fasan/ha. Ud over udarbejdelse og implementering skal vedkommende, der udsætter mere end 100 fugle, have en formel uddannelse.
Biotopplanerne skal sikre en bæredygtig udsætning af vildt og samtidig medvirke til en forvaltning af biotoperne i det åbne land, der tilgodeser naturindholdet bredt set.
I HedeDanmark er vi forberedt på dette og står klar til at udarbejde biotopplaner. HedeDanmark er førende inden for udarbejdelse af naturplaner med særligt vægt på jagt og vildtinteresser, ligesom udarbejdelse af jagt- og vildtplejeplaner for skov- og landbrugsejendomme er et centralt speciale for os. For udsætning af ællinger er der ikke krav om en biotopplan, men der skal være mindst 150 m² ubevokset vandflade i søer pr. ælling, der udsættes.
Danmarks Miljøundersøgelser vil løbende foretage undersøgelser og evalueringer af biotopplanernes effekt og forskellige søers bæreevne for udsætning af ænder. |