Fodring af vildt kan have flere formål: Et formål kan være at ”fodre vildtet sammen” i bestemte områder og afholde jagt der – dermed sker fodringen af jagttekniske årsager. På udsat vildt har det uden tvivl den effekt, at man er stand til at hæve bæreevnen en del af året og holde sammen på fuglene. På visse lokaliteter kan man helt undgå eller til dels nedsætte omfanget af skader i skov- og landbrug ved at fodre.
Inden man beslutter sig for at fodre vildtet, skal man overveje nøje, om man har ressourcer til at føre projektet til ende. Det er katastrofalt, hvis man begynder fodring i sommer/efteråret og så pludselig om vinteren eller i det tidlige forår ophører med fodring. Vildtet vil hurtigt have vænnet sig til den større fødemængde, så hvis fodringen pludselig ophører, vil det føre til sult. Fodring skal starte i efteråret, så dyrene vænnes til foderet gradvist. Hvor der ikke fodres, tilpasses dyrenes fordøjelsessystem det begrænsede fødeudbud, og de vil derfor ikke være i stand til at udnytte foder, der lægges ud midt i vinterperioden. I værste fald vil en sådan fodring kunne føre til, at dyrene æder foderet, men dør at sult, fordi de ikke kan omsætte det, eller at de dør af forgiftning, fordi føden har for høj næringsværdi.
|