
Effektiv bekæmpelse af gåsebiller
Behandling i juni kan sikre græsset resten af året.
| Anbefalet | Mulig | Effektperiode |
| Jan. | Feb. | Marts | April | Maj | Juni | Juli | Aug. | Sept. | Okt. | Nov. | Dec. |
Fordele ved Merit Turf
- 1 års erfaring bekræfter udviklingsresultaterne med en effekt op til 90 %
- Meget lang anvendelsesperiode
- Én årlig behandling sikrer græsset året ud
- Det mest effektive middel til bekæmpelse af gåsebiller
- Forbedrer græskvaliteten
Merit Turf er et effektivt insekticid, specielt udviklet til bekæmpelse af insekter, der lever i græs, der slås regelmæssigt som golfbaner, idrætsanlæg, parker og private haver. Ved en behandling i forsommeren vil græsset være fri for gåsebiller og andre insekter resten af sommeren.
Erfaringer fra ind- og udland har vist, at græssets generelle kvalitet forbedres væsentligt, når det er behandlet med Merit Turf.
Behandlingstidspunkt:
Behandlingen mod gåsebillens larver foretages i billens æglægningsperiode. Det optimale behandlingstidspunkt er 10 - 14 dage efter gåsebillernes flyvning. Erfaringer har vist, at gåsebillens larver kan bekæmpes effektivt frem til larvens anden stadie; 6 – 7 uger fra flyvning, hvilket giver en meget lang anvendelseperiode, hvor gåsebillerne bekæmpes effektivt.
Merit Turf kan anvendes med godt resultat op til 6 - 7 uger efter gåsebillens flyvning.
Merit Turf skal fordeles jævnt ud over hele det areal, man ønsker virkning på. Som det tydeligt fremgår af billedet, “bevæger” produktet sig ikke.
Dosering:
- 30 kg pr. hektar anvendes på arealer med åben eller dårligt etableret græs, på bunkerkanter og på arealer, hvor populationen af gåsebiller vurderes til at være høj, over 100 individer pr. m2.
- 15 kg pr. hektar anvendes på arealer med en tæt og veletableret græsbestand og på arealer, hvor populationen af gåsebiller vurderes til at være lav, under 100 individer pr. m2.
Merit Turf skal fordeles jævnt på græsset. Produktet kan eventuelt opblandes i tørt sand eller topdressing inden udbringning, hvis udbringningsudstyret kræver højere volumen for at fungere optimalt.
Langtidseffekt:
Genbehandling er ikke påkrævet. Behandlingen i juni måned vil være tilstrækkelig til at sikre græsbestanden resten af året.
Udbringning:
Granulatet fordeles jævnt på arealet med f.eks. gødningsspreder, såmaskine eller andet egnet.
Når gåsebillelarven forekommer i meget store antal, opstår skaderne i plænerne, når fugle søger efter dem. Gåsebillelarverne er ofte så hårde ved græsset, at det kan “rulles af ”.
Merit Turf har ingen specielle temperaturkrav, men det kan anbefales at udbringe Merit Turf på fugtigt græs eller i forbindelse med nedbør. Hvis det ikke er muligt, bør der tilføres 5 - 10 mm vand, således at granulaterne bliver opløst.

Ring og bestil på 87 281 281
- eller send os en mail



