Generelt om den nye bekendtgørelse

Generelt om den nye bekendtgørelse

I 2005 kom en ny bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo. Denne gav kommuner og amter mulighed for - gennem indsatsplanlægning - at udføre bjørneklobekæmpelse på private lodsejeres arealer, såfremt disse ikke selv foretog bekæmpelsen.

I januar 2006 kom igen en ny bekendtgørelse om samme emne. I forhold til den gamle bekendtgørelse er gennemførelse af indsatsplanlægningen blevet en smule mindre beaukratisk, og der er indført mulighed for udstedelse af bøder, såfremt bekæmpelsen ikke foretages i henhold til indsatsplanen for det pågældende område. Derimod er det stadig ikke muligt at sende regningen for bekæmpelse - udført af kommunen eller amtet på privat jord - til lodsejeren.

Forskellen fra bekendtgørelsen fra 2004 er følgende:

1. Kommunen/amtet skal ikke længere give individuel orientering til hver enkelt lodsejer om indsatsplanlægning, men kan offentliggøre denne gennem hensigtsmæssige medier.
   
2. Som nyt værktøj er bøde-begrebet indføjet. Såfremt en lodsejer ikke følger indsatsplanen og bekæmper bjørneklo på sine arealer, kan der gives bøde for manglende efterkommelse af påbud. Bøder udstikkes af Plantedirektoratet, der forinden foretager politianmeldelse af det ulovlige forhold. Bødestørrelsen forventes ifølge Plantedirektoratet at følge praksis fra flyvehavre, dvs. at bødestørrelsen svarer til de sparede omkostninger ved manglende bekæmpelse. Indtægter fra bøde tilgår statskassen.
   
3. Kommunen har stadig mulighed for at udføre bjørneklobekæmpelse på lodsejerens areal, men kan ikke sende regningen videre til lodsejeren.
   

Definitionen på effektiv bekæmpelse er:

1. at den enkelte plante dør
   
2. at ingen plante må reproducere sig selv

Hvis man bare kender lidt til bekæmpelse af bjørneklo, vil man vide, at det kan være svært at leve 100% op til denne definition, idet kæmpebjørneklo har en misundelsesværdig livslyst og overlevelsesstrategi. Det er således med ”tungen lige i munden”, at amter og kommuner pålægger lodsejerne at udføre en ”effektiv” bjørneklobekæmpelse.


Det er muligt at gøre en hel kommune til indsatsområde, og bekendtgørelsen gælder ikke kun landbrugsjord, men f.eks. også parcelhus- og sommerhusejere. Indsatsplanen kan tillige være forebyggende, dvs. at der ikke nødvendigvis skal være et bjørneklo-problem til stede for at gennemføre indsatsplanlægningen og påbyde fremtidig bekæmpelse.


Indhold af indsatsplan:

1. Tydelig angivelse af indsatsområde
   
2. Angivelse af frister for afsluttet bekæmpelse
   Vejledning i bekæmpelsesmetoder (myndigheden kan ikke diktere metodevalg)
   
3. Oplysninger om, hvor mange år, planen gælder
   Information om Kæmpebjørneklo’s toksiske virkning
   
4. Information om, hvad "effektiv bekæmpelse" er

Gennem indsatsplanlægningen har kommuner og amter fået et stærkt værktøj til at sætte bjørneklo på dagsordenen og udføre en målrettet og systematisk bekæmpelse. Påbud, politianmeldelser og bøder til trods er det dog stadig de offentlige myndigheder, der må finde midler til stoppe den aggressive spredning af kæmpebjørneklo i Danmark. Og der er kun et sted, slaget kan slås, nemlig ude i marken, hvor bjørnekloen står.