I Haslev Kommune har man en politik om ikke at bruge sprøjtemidler, så her har man siden 2004 sat en flok får på opgaven med at bekæmpe de mest plagede områder.
I Haslev Kommune er Roundup ikke en mulig bekæmpelsesmetode, så miljømedarbejder Jim Hansen måtte tænke kreativt, da han i 2004 ville have bugt med den kæmpe bestand af bjørneklo, der specielt havde spredt sig voldsomt og ukontrollabelt i området omkring det laguneanlæg, som han havde fået bygget på siderne af en lille del af Gillesbæk å, der snor sig rundt i udkanten af byen. Metoden, der hurtigt viste sig at virke ud over alle forventninger var 20 får, et hegn, som HedeDanmark satte op, og en fårepasser.
”Vi har fundet ud af, at bjørneklo er noget af det første, som fårene spiser. Det er simpelthen en ren delikatesse. Fårene kan snuse bjørnekloen op, så snart de første grønne skud er kommet 20 cm. op over jorden”, fortæller Tom Nielsen, som Jim Hansen har ansat som fårepasser.
Det er Toms erfaring, at en bestand på 10 får kan holde bjørnekloen nede på et areal på ca. 10 hektar, så planterne aldrig når at gå i blomst. Fårene spiser ikke gamle grove stilke, så de skal sættes ud i april måned, så snart de første skud kommer op af jorden.
Afgræsning kræver en god fårepasser
Hvis man vælger at bruge får til bjørneklobekæmpelse, så kræver det, at man har en person ansat, der har ekspertisen.
”En stor del af dette projekt er Toms fortjeneste. Vi har i kommunen valgt selv at indkøbe fårene, men det kræver, at vi har en ildsjæl ansat, som kan og vil passe vores får året rundt. Og det er et tidskrævende arbejde især om vinteren”, fortæller Jim Hansen.
Om vinteren går alle fårene i et træskur, som Tom har bygget ved laguneanlægget. Tom tilser og fodrer dem fem dage om ugen fra september til april. I april måned, hvor lammene bliver født og dier, ser Tom til dem to gange om dagen. Om sommeren passer fårene mere eller mindre sig selv. Tom ser til dem et par gange om ugen. Derudover har han hængt et skilt med sit telefonnummer på lågen ind til fårene, så borgerne i kommunen kan komme i kontakt med ham, hvis noget er på færde.
”Den dyreste investering, vi har haft, har været engangsinvesteringen i hegnet. Derudover koster det os årligt 10.000 kr. i foderudgifter i vinterhalvåret og løn til Tom. Det er det hele. Samtidig sparer vi penge på græsslåning i de områder, hvor fårene går. De spiser alt, hvad de kommer i nærheden af - både græs, bjørneklo og også tidsler og brændenælder”, fortæller Jim Hansen.
Fårene græsser pt. ved bolignære områder
Lige nu går fårene ved bolignære naturområder. 20 moderfår og 28 lam går i laguneområdet, og 10 unge gimmerlam går i en nyopført park, der ligger nær et boligområde i byen.
”Vi vil gerne engang i fremtiden kunne indsætte vores får langs kommunens vandløb, hvor vi også har store koncentrationer af bjørneklo, men det er svært at hegne bræmmene ind. Nu er vi startet med de bolignære engområder i håb om, at borgerne og politikerne vil synes om metoden. Så kan det være vi på sigt kan finde en metode til også at få fårene til at gå langs bræmmene – måske i samarbejde med lodsejerne”, fortæller Jim Hansen.
Haslev Kommunes borgere har allerede taget fårene til sig. Fårene har været på forsiden af lokalaviserne flere gange, og børnehaver og dagplejemødre besøger ofte arealerne, specielt i denne tid hvor små nyfødte lam løber brægende rundt i området og charmerer alle de tilstedeværende.
.jpg)
.jpg)
