Cookie link

HedeDanmarks historie

HedeDanmark a/s blev stiftet som selvstændigt aktieselskab 1. januar 2004, først under navnet Hedeselskabet Skov og Landskab A/S, men fra 1. maj 2006 ændredes navnet til det nuværende.

Trods den korte tid som selvstændigt aktieselskab har HedeDanmark næsten 150 års erfaring med pleje og udvikling af det danske landskab. Selskabets aktiviteter bygger således videre på de aktiviteter, der med Enrico Mylius Dalgas i spidsen gjorde det jyske landskab frugtbart tilbage i anden halvdel af 1800-tallet, og førte til dannelsen af Det danske Hedeselskab i 1866.

 

Læs evt. mere på Hedeselskabets hjemmeside

 

2014

Januar: HedeDanmarks forretning inden for anlægsgartneri på Sjælland (SKAG) gik den 1. januar ind på det jyske marked med udførelse af grønne anlægsopgaver for offentlige og private virksomhedskunder i Jylland.

2013

November: Der etableres to nye divisioner under betegnelserne Entreprise og Outdoor Facility Service. De nye divisioner skal skabe et forbedret kundefokus og sikre en optimal udnyttelse af kompetencer.
 

September: Harboes Bryggeri og HedeDanmark indgår pr. 1. oktober et samarbejde, som sikrer, at restprodukter fra brygning af øl og læskedrikke udnyttes til foder, biogas og gødning. Aftalen styrker HedeDanmarks position ifm. håndtering af restprodukter fra fødevarevirksomheder.
 

Juni: Skælskør Anlægsgartnere, der er en del af HedeDanmark, vinder en af de hidtil største ordrer for anlægsafdelingen med beplantning- og belægningsarbejde ved Novo Nordisks nye hovedsæde.
 

Maj: Aktiviteter inden for salg af udstyr til juletræsbranchen og skovbruget flytter i nye lokaler og skifter samtidig navn fra Skovudstyr til HD2412.
 

April: Offentliggørelse af regnskabet for 2012 med en rekordomsætning på næsten 1,7 mia. kroner og et resultat på 31 mio. kroner før skat.
 

Januar: Officiel åbning af Købmagergade fredag den 25. januar efter to års intensivt arbejde med at få færdiggjort en af de største brolægningsopgaver i København i nyere tid. Opgaven bestod bl.a. i etablering af belægning på Købmagergade, legepladsområde på Hauser Plads og en ny stor fontæne/springvand på Kultorvet.

2012

November: Overtagelse af det baltiske skovforvaltnings-selskab Fest Forests aktiviteter i Estland og Letland. Opkøbet gør HedeDanmark til den største uafhængige forvalter af skov i Baltikum. Selskabet omdøbes til HD FestForest og får aktiviteter i Estland, Letland og Litauen.

 

Oktober: Overtagelse af aktiviteterne i Jysk Miljø Depot, der har fokus på pleje og vedligehold af grønne områder i Sønderjylland.

 

Oktober: HedeDanmark udvider i Sverige med overtagelse af en række aktiviteter fra det svenske miljøselskab BioRec Sweden KB. Aftalen tilfører yderligere forretning inden for håndtering af organisk gødning og skaber en platform for udvikling på miljøområdet i Sverige.

 

September: Overtagelse af anlægsgartnervirksomheden Wad & Kortegård styrker HedeDanmarks position i Fredericia-området.


Juni: HedeDanmark indgår den hidtil største aftale om håndtering og bæredygtig genanvendelse af restprodukter fra produktionsvirksomheden CP Kelco.

April: Offentliggørelse af regnskab med ny rekordomsætning på 1,3 mia. kroner i 2011 og et resultat på godt 35 mio. kroner før skat. 

Marts: HedeDanmark etablerer brohoved til det svenske marked gennem køb af anlægsgartnervirksomheden Väla Mark & Trädgård beliggende lidt uden for Helsingborg.

2011

December: Overtagelse af Danmarks største anlægsgartnervirksomhed, Skælskør Anlægsgartnere. Med overtagelsen af selskabet og dets cirka 300 medarbejdere udbygger HedeDanmark sin position inden for nyanlæg samt pleje og vedligehold af grønne områder.

 

November: HedeDanmark vinder udbud om vedligeholdelsen af veje og grønne områder for Favrskov Kommune med virkning fra 1. april 2012. Udbuddet giver kommunen en betydelig millionbesparelse.

 

November: Overtagelse af anlægsgartnervirksomheden Esmann Entreprise. Virksomheden, der har udgangspunkt på Fyn, er specialiseret i pleje af grønne områder.

 

Oktober: Overtagelse af anlægsgartnervirksomheden Per Hansen A/S. Virksomheden er en af de største anlægsgartnervirksomheder på Lolland-Falster og Sydsjælland.

 

Marts: For syvende år i træk offentliggør HedeDanmark et rekordresultat med et overskud på 39 mio. kroner før skat og en omsætning på 1.238 i 2010.

 

Februar: Aftale med LEO Pharma A/S om håndtering af al organisk gødning fra den internationale medicinalkoncern. Aftalen er HedeDanmarks hidtil største på området for håndtering af organisk gødning fra virksomheder.

 

Januar: Overtagelse af aktiviteter inden for gartner- og vintertjeneste fra selskabet Davidsen & Partnere, som primært har været fokuseret i området omkring Fredericia, Vejle, Kolding og Middelfart.

 

2010

November: HedeDanmarks afdeling, HD2412, der leverer udstyr til brug til produktion af juletræer og pyntegrønt lancerer en nye hjemmeside med mulighed for internet-handel. 

 

Juni: HedeDanmark indgår aftale med Danfoss om renhold og pleje af koncernens udendørsarealer. Aftalen udbygger HedeDanmarks position som en førende leverandører af outdoor facility services til virksomheder, kommuner og offentlige myndigheder.

 

Marts: For sjette år i træk offentliggør HedeDanmark et rekordresultat på 30,9 mio. kr. før skat, baseret på en omsætning på 1.076 mio. 

 

2009

December: HedeDanmark vinder udbud om at renholde veje og pladser på Amager.

 

September: Aftale med Vejdirektoratet om, at HedeDanmark skal renholde statsveje og pleje beplantningen langs statsvejene i hovedstadsområdet.

 

Juni: Etablering af frøplantage på 31 hektar på Tophøj nær Viborg.

 

Marts: HedeDanmark offentliggør en omsætning på 1,2 mia. kroner og et rekordresultat på 28,7 mio. kroner før skat for 2008. 

 

2008

December: HedeDanmark overtager CB Richard Ellis’ aktieandel i det tidligere 50 %-ejede ejendomsmæglerselskab CB Richard Ellis HedeDanmark A/S. Selskabet skifter navn til Silva Estate a/s og skifter fokus til at være en rådgivnings- og ejendomsmæglervirksomhed med speciale i skov- og naturejendomme samt godser. 

 

April: HedeDanmark a/s rykker ind i Abu Dhabi med overtagelsen af ledelsen i selskabet Emirates Landscape LLC. HedeDanmark overtager samtidig 49 % af aktierne i Emirates Landscape. 

2007HedeDanmark præsterede et flot resultat med et overskud før skat på 27,1 mio. kroner, og omsætningen var på 1.173 mio. kroner.
2006

Maj: Hedeselskabet Skov og Landskab A/S skifter navn til HedeDanmark a/s. Navneændringen markerer et udvidet arbejdsfelt og selvstændighed fra Det Danske Hedeselskab.

April: Hedeselskabet Skov og Landskab A/S offentliggør regnskab for 2005, der for første gang har en omsætning på over 1 mia. kr.

Årsresultatet på 17 mio. kroner før skat er samtidig rekord.  

2005 April: Hedeselskabet Skov og Landskab A/S præsenterer efter det første år som selvstændigt aktieselskab en omsætning på 859 mio. og et årsresultat på 14 mio. kroner før skat for 2004.  
2004

Januar: Hedeselskabets Skov og Landskab udskilles af Det danske Hedeselskab og omdannes til et aktieselskab. 

1997Hedeselskabet samler skovaktiviteterne i divisionen Skov og Landskab.
1866

28. marts: Foreningen Det danske Hedeselskab stiftes på Hotel Royal i Århus. Den første bestyrelse bestod af de tre foregangsmænd:

  • Enrico Mylius Dalgas, direktør
  • Ferdinand Mourier-Petersen, bestyrelsesformand og godsejer
  • Georg Morville, overretsprokurator 
Enrico-Dalgas-hedeselskabet--800
Enrico Mylius Dalgas - medstifter af Hedeselskabet.
Læs mere i HedeDanmarks profilbrochure:
profilbrochure_thumb.jpg
©2013 HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | T: 87 28 10 00 | F: 87 28 10 01 | CVR 27623549 | E-mail | Cookies og privatlivspolitikker