 | | | |  | | | … Selve plantearbejdet kan mange gøre, men det er forarbejdet og efterarbejdet, der oftest spiller landmænd et puds - og det er her timerne skal lægges, hvis træerne skal have en chance for at overleve.
Mange landmænd planter selv deres læhegn. Men ofte bliver opgaven taget lidt for let, uden at resultatet svarer til anstrengelserne. Landmand, og formand for Arla Foods, Knud Erik Jensen og hans søn Mogens Hjort Jensen, Bakkegården I/S ved Grenå har én gang selv plantet et læhegn. Men det er også sidste gang. ”Det gør vi ikke igen. Vi fik ikke dybdepløjet inden plantningen og vi renholdte for sent hvert eneste år. Vores eget plantede hegn er da kommet fint nok op, men det kunne sagtens være gået galt”, fortæller han.
HedeDanmark har netop plantet fire læhegn på Bakkegården I/S. I forbindelse med en jordfordeling er Knud Erik Jensen og hans nabo blevet enige om at plante et nyt læhegn på 201 m.  | Derudover har Knud Erik Jensen på egen grund fået plantet et nyt 975 m. læhegn samt fået ryddet et gammelt poppelhegn, der var faldet helt sammen og et gammelt seljerøn-hegn, der var blevet for hullet på grund af svamp. De to steder er der nu blevet gentilplantet med et 475 m. og et 490 m. hegn. Alt i alt er der på Bakkegården blevet plantet 2,1 km. 3-rækket læhegn her i foråret.
Forarbejdet Plantningen af et læhegn kan være en kompliceret affære. Først foretages en eventuel rydning af arealet. Dernæst skal der reolpløjes og harves. En god, dyb pløjning er væsentlig for at mindske ukrudt og sikre vandbalancen og dermed træernes overlevelse. Før jordarbejdet skal opmåling og afsætning ske og der skal afsættes pæle. Efter harvning afsættes sigtestokke, så hegnene bliver plantet lige. ”I skel skal læhegnene være snorlige. Læhegnene må ikke bugte og placeringen af læhegnene skal planlægges, så der ikke kommer kiler i marken”, forklarer HedeDanmarks læplantningskonsulent Sune Glitrup. |  | Selve plantningen  | Hvis HedeDanmark foretager plantningen foregår selve plantearbejdet enten med en plantemaskine eller manuelt afhængig af området.
Tre af Bakkegårdens læhegn blev plantet med maskine. På plantemaskinen sidder tre medarbejdere. De kan plante 2 km. læhegn i timen, når først plantemaskinen går i gang.
| ”Det tager så kort tid at plante et læhegn, at vores kunder på forhånd skal have fortalt os, hvis de har særlige ønsker til en åbning i læhegnet eller lignende. Sjældent når vores kunder ikke at se vores plantemedarbejdere, før læhegnet er sat. Og så er det for sent at komme med pludselige ønsker”, siger Sune Glitrup.
Bakkegårdens fjerde læhegn blev plantet med håndkraft på grund af for mange rødder i jorden efter det gamle seljerøn-hegn. Når HedeDanmark planter manuelt kan et plantehold på 2 medarbejdere plante et ca. 800 m. 3-rækket læhegn på én dag.
Renholdelse Når planterne er kommet i jorden er næste, og måske allervigtigste, opgave at holde området fri for ukrudt.
Sune Glitrup har erfaret, at mange selvplantere tager alt for let på renholdelsen. Nogle renser alt for sjældent, andre renser slet ikke. Træerne gror til i ukrudt og ukrudtet tager vandet og alle næringsstofferne i jorden, så en del træer går til, hvis der kommer et år med tørke, og under alle omstændigheder bliver tilvæksten for lille.  | ”Det er ofte ikke svært at renholde et lille 30-50 m. langt læhegn, der står i synlig afstand fra haven, men bag gyldebeholderen eller langt ude på marken, får folk ikke vedligeholdt”, fortæller han.
Knud Erik Jensen erkender blankt, at han befinder sig i den gruppe af selvplantere. ”Den ene gang vi selv har plantet et læhegn, gav det simpelthen for meget bøvl. Det har jeg ikke lyst til at forsøge igen. Når vi skal have lavet så mange, og lange, læhegn, vil jeg have arbejdet gjort ordentligt fra starten. Når HedeDanmark har plantet et læhegn så ved jeg, at hegnet bliver holdt ordentligt rent, og træer og buske kommer ordentligt op”, fortæller han. |  | På Bakkegården er de fire nye 3-rækkede læhegn sat og Knud Erik Jensen og hans søn Mogens ser frem til at træerne inden for få år, vil have vokset sig så store, at de kan mindske risikoen for sandfygning og forbedre majs- og græsdyrkningen på markerne. | |
| | | | | | | | | "En god, dyb pløjning er væsentlig for at mindske ukrudt og sikre vandbalancen og dermed træernes overlevelse. Når planterne er kommet i jorden er næste, og måske allervigtigste, opgave at holde området fri for ukrudt" | | Et læhegns vigtigste funktion er at mindske risikoen for sandfygning og forbedre dyrkningen på markerne.
Roemarker, majsmarker og græsmarker giver altid et sikkert merudbytte ved plantning af læhegn, som nedsætter vindhastigheder og dermed fordampningen fra jorden og afgrøden samt hæver jordtemperaturen.
HedeDanmark har plantet over 7000 km. læhegn de sidste 10 år. Kun 2-4 procent af de planter, vi sætter, går ud. Vi kan ikke gardere os 100 %, men en dyb pløjning og en efterfølgende renholdelse har en væsentlig betydning for det endelige resultat. | | | |
|