hsl_corner01.gifhsl_corner02.gif
1x1.gif
Grøn Service
Skov og Land
Org. affald
Handel
Job
Nyheder
Om os
Kontakt

Kundecases

Skovdyrkning
Kundetilpassede løsninger
Vildtvenlig skovdrift
Ny skovlov - nye muligheder
Tilplantning efter stormfald
Brænde
Lovtekster
Kundecases
Tips & Tricks
Ofte stillede spørgsmål
326_streg_joboversigt_hme.gif
Forårets tørke slog hårdt
326_streg_joboversigt_hme.gif

Strandløver nød måske forsommerens varme og tørke, men det gjorde de nyplantede løv- og nåletræer bestemt ikke, og mange skovejere ser nu det nedslående resultat. Nyplantede nåletræer fik aldrig fat, og store arealer i de mest tørre egne af landet står til at skulle plantes om. Lidt bedre ser det ud for løvtræerne, der har kunnet håndtere tørken og efterfølgende få det bedste ud af den våde sensommer.

”Egetræerne har klaret sig bedst på grund af deres kraftige pælerødder. Og vi har flere steder set, at løvtræerne smed bladene og gik i dvale, indtil vandet kom; så skød der nye knopper frem”, siger Poul Jensen, driftschef hos HedeDanmark.

Selv har han et eksempel fra en plantage lidt uden for Viborg, hvor ejeren tilplantede et par hektarer med blandet skov i maj måned. I dag ligger jorden stadig mere eller mindre øde hen; kun knap 20 procent af planterne overlevede, og hovedparten er løvtræer.
   

Det tørreste forår
Ifølge DMI var foråret det mest solrige, siden de landsdækkende målinger startede i 1920, og maj måned var usædvanlig tør med kun 13 millimeter nedbør mod en normal på 48. Det betød, at tørken var den værste siden 1959.
  Mens nåletræerne ikke klarede tørken så godt, har mange egetræer haft fordel af deres pælerod og dannede nye skud, da regnen endelig kom.

”Foråret var usædvanligt, og jeg vil ikke anbefale, at man som en modreaktion i stedet for tilplanter om efteråret. Der kan vi ganske vist være mere sikre på regn, men til gengæld udnytter planterne ikke vandet, fordi de er i dvale. Vi risikerer også, at de nye planter bliver spist af råvildtet, eller at frosten pludselig sætter ind i løbet af vinteren. Tilplantning om efteråret kræver en langt større planlægning end plantning om foråret”, siger Poul Jensen.

Han ærgrer sig lige som alle andre skovfolk, når han ser de mange træer, der er bukket under, men erkender samtidig, at det er en del af den risiko, man må indregne i sin skovdrift. Men mens han ikke kan gøre så meget mod tørken og dens følger, er han til gengæld klar til kamp mod snudebillen, der har haft gode kår i den varme sommer. ”Dem kan vi da i det mindste sprøjte mod, så de ikke tager livet af de sidste overlevende træer”.

For yderligere information kontaktes driftschef Poul Jensen på tlf. 40 14 99 33.

I denne plantage lidt uden for Viborg tilplantede Poul Jensen et par ha med blandet skov i foråret. I dag må han konstatere, at kun knap 20% af planterne overlevede forårets tørke.
Snudebiller har været et problem i år, fordi de har haft det godt i det varme vejr. Derfor har det nogle steder været nødvendigt at sprøjte mod dem flere gange i løbet af sæsonen.
hsl_corner04.gifhsl_corner03.gif