Kundecases

Når bestyrelsesformand for Løbners Plantage, Leif W. Jørgensen, ser ud over de områder i skoven, som blev tilplantet med blandede løvtræer i 2001 og årene derefter, må han erkende, at han måske var skeptisk uden grund. De har alle haft god vækst og står flot.
  
Løvtræerne blev plantet, efter at orkanen fredag den 3. december 1999 ramte Løbners Plantage mellem Holsted og Hovborg hårdt. Ca. 118 ha skov med nåletræer blev brutalt stormet omkuld, og dermed var over en tredjedel af plantagens træer blevet lagt ned. 
  
”Jeg var skeptisk, fordi når vi taler driftsøkonomi, er det sværere at producere kvalitetstræ i løvskov end i nåleskov her i Vestjylland”, siger Leif W. Jørgensen og fortsætter:”Løvtræerne har dog ikke givet os problemer. Vi har haft dem hegnet ind de første fem år for at beskytte dem mod råvildtet, indtil de var høje nok til at modstå vildtet. Derudover har vi tyndet ud i de selvsåede birketræer efter ca. fem år, og det er fortsat en vigtig del af plejen. Selvforynget birk i beplantningen skal fjernes, så de øvrige løvtræer får den nødvendige plads og lys”.
  
HedeDanmark er helt enig i dette synspunkt. Plejen er et kernepunkt, når man taler om sikring af løvtræernes vækst i de unge bevoksninger. Den er nemlig med til at sikre, at succesen med at plante løvtræer bliver bibeholdt, så de mange ressourcer, der er investeret i plantningen, ikke går tabt.
  
Fra nåleskov til løvtræer
Det var efter samråd med HedeDanmark og et kik på økonomien, at plantagens bestyrelse valgte at genplante ca. 81 ha med løvskov, fordi man så kunne få et større tilskud til plantningen. Den tilskudsordning, som den daværende regering oprettede for at bøde på skovejernes tab efter orkanen, gav nemlig større tilskud til genplantning af løvtræer og andre hjemmehørende arter end til nåletræer.
  
”Tilskudsordningen betød, at vi ikke fik nogen udgift til plantning, modsat hvis vi havde valgt at genplante nåletræer på hele området; det ville have kostet plantagen ca. en million kroner. Nu kan vi om ikke andet forvente at få en indtægt ved at sælge træ til flis, som der er en stigende efterspørgsel på”, fortæller Leif W. Jørgensen.

Om baggrunden for statens favorisering af løvtræerne fortæller Tine Eggertsen, der er driftschef for HedeDanmarks Driftscenter Esbjerg:
  
”Inden for de seneste 20 år er der blevet en øget interesse for hjemmehørende arter, blandt andet fordi de giver bedre vilkår for insekter og svampe. Samtidig er skovens tre formål som produktionsskov, rekreativt område og naturområde blevet ligestillet, hvor man tidligere hovedsageligt havde fokus på produktionsdelen”.
  
”De danske skove bliver i stigende grad et rekreativt område med herlighedsværdi. Og på netop det punkt slår løvtræerne nåleskoven, dels fordi de bliver opfattet som værende kønnere, dels fordi mange af dem, for eksempel egen, er hjemmehørende. Derfor blev tilskuddet til genplantning afhængigt af, hvor stor en andel løvtræer skovejerne plantede”.
  
I Løbners Plantage betød tilskuddet til løvtræer, at andelen af løvtræer steg fra ca. 7 procent til ca. 30, hvilket naturligvis sætter sit præg på plantagens udseende og driftsformål. Tine Eggertsen mener dog ikke, at det er en ulempe; snarere et tegn på at plantagen er fulgt med samfundsudviklingen, og at den er mindst lige så levedygtig og værdifuld i dag, som da den blev anlagt for mere end 100 år siden.