Kundecases

Skal den nye beplantning fungere som afskærmning for vind eller støj? Skal den tiltrække vildt, eller skal dens blomster tiltrække fugle og insekter? Ønsker og behov er vidt forskellige, når det gælder træer og buske, og derfor må den enkelte lodsejer tage sig tid til at planlægge en ny beplantning.
  
Rådet kommer fra Leo Møller, der er planteskolechef for HedeDanmarks planteskole Brøndlundgaard ved Vojens. ”En plantning for vildtet eller et læhegn langs en mark eller ved et hus kræver ikke alene en langsigtet planlægning, men også at lodsejeren tænker på, hvilke planter han eller hun foretrækker. Og her kan vi som fagfolk være til hjælp og inspiration, blandt andet når det gælder de såkaldte hjemmehørende arter, som der er kommet megen fokus på gennem de seneste 10 til 20 år”, siger Leo Møller.
  
Tilskud til hjemmehørende arter
Der er flere fordele ved at plante de hjemmehørende arter som for eksempel vintereg, fjeldribs, rød el, hvidtjørn, hassel og fuglekirsebær i et læhegn eller i en plantning. Dels fordi de hører hjemme i den danske natur, og derfor ikke fortrænger den øvrige fauna, dels fordi Skov- og Naturstyrelsen har en række støtteordninger, der har til formål at fremme plantningen af netop disse arter. At en art er hjemmehørende, betyder dog ikke, at den også er velegnet til at plante overalt. Så selv om en art er på Skov- og Naturstyrelsens liste over hjemmehørende arter i Danmark, kan egnetheden variere fra egn til egn.
  
”Definitionen på en hjemmehørende art er, at den selv skal være indvandret uden hjælp fra mennesket. Vi må altså ikke have importeret den bevidst. Tidsperioden for indvandringen kan til gengæld svinge fra flere tusinde år til nogle få hundrede år før vores tidsregning”, siger Leo Møller.
  
For at få det størst mulige udbytte af Skov- og Naturstyrelsens tilskudsordning til læhegn, er det vigtigt, at lodsejeren holder sig til de arter, der er godkendt som hjemmehørende. Vælger man planter med tilskud fra tilskudsordningen ”Plant for Vildtet”, er der lidt flere arter at vælge imellem; til gengæld er der krav om, at oprindelsen til materialet skal være dansk. Personligt mener Leo Møller dog, at det pynter i et læhegn med lidt farver fra syrener, roser, sargent-æbler og bærmispel – selv om de ikke regnes for at høre hjemme i Danmark.
  
”Jeg synes, at man godt kan være lidt fleksibel i forhold til det med det hjemmehørende, men man skal selvfølgelig undgå invasive arter som glansbladet hæg og rynket rose, som er aggressive og fortrænger de øvrige arter på visse lokaliteter. Man skal tænke sig godt om, før man planter”, siger Leo Møller.
  
Han råder derfor lodsejerne til først at plante et robust fundament, der består af solide hjemmehørende arter. Når de har fået godt fat efter tre-fem år, kan man efterplante med arter, der giver farverige oplevelser til øjet, eller som kan spises; for eksempel ægte kastanje eller frugttræer. Eller brombær, vedbend eller andre arter, som man ved, er godt for vildtet.

Yderligere oplysninger om hjemmehørende arter og Skov- og Naturstyrelsens tilskudsordninger findes på www.skovognatur.dk.