En markvildtstribe dækker over en række terrænplejeforanstaltninger, der enkeltvist eller i kombination bidrager til at skabe bedre livsbetingelser for markvildtet. Terrænplejeforanstaltningerne vil typisk tilgodese agerhøns, fasaner, viber, lærker og hare men også råvildt.
Hovedformålet med at etablere markvildtstriber er at bryde større dyrkningsflader og skabe variation, så der opstår områder med redesteder, barjord, føde i form af insektforekomster og frø fra enårigt ukrudt samt dækning.
Følgende er elementer der kan indgå enkeltvis eller i kombination i en markvildtstribe og derved skabe gode livsbetingelser for markvildt, samtidig med at naturindholdet øges i væsentlig grad.
Markvildtstriberne kan etableres samtidig med at landbrugsstøtten til arealet bevares.
Insektvold
En insektvold er en terrænplejeforanstaltning for markvildt. Primært har jordrugende fugle som agerhøns og fasan glæde af insektvolde.
Insektvolden består af en græsklædt jordvold, som tjener flere formål i terrænplejen for de jordrugende fugle. Volden skaber særlige gunstige livsbetingelser for en række insekter og fungerer bl.a. som overvintringssted for disse. Således bidrager insektvolden til gode og varierede forekomster af insekter og dermed til fødegrundlaget for eksempelvis hønsefuglenes kyllinger.
Insektvolden har en anden vigtig funktion, idet den fungerer som redested for hønsefugle og andre jordrugende arter. Agerhøns og fasaner foretrækker at anlægge rede i ældre græs- og urtevegetation – gerne på en let skrånende overflade – og det er netop disse forhold, insektvolden tilbyder.
Barjordsstriber
Områder med barjord er en forudsætning for at skabe gode livsbetingelser for hønsefugle. Her kan fuglene bale (støvbade) og derved holde fjerdragten i orden, så den kan yde optimal beskyttelse med kulde. Hvis hønsefuglenes yngel og harekillingerne ikke har steder med barjord eller lign., hvor de kan tørre henholdsvis fjerdragt og pels efter en regnbyge, risikerer de at blive svækket og i værste fald at dø. En våd pels eller fjerdragt yder nemlig ikke den optimale beskyttelse mod kulde.
De voksne fugle bruger også områder med barjord flittigt. Hønsefugle baler året rundt. Også de voksne harer opholder sig meget her.
Barjordsstriber langs levende hegn og dyrkningsflader fungerer tillige som såkaldte ledeliner i det åbne land og sikre en vis spredning af vildt.
Ud fra en planteavlsmæssig betragtning kan en stribe af barjord tjene til at mindske spredningen af rodukrudt fra andre arealer – eksempelvis levende hegn, brakarealer samt udyrkede arealer mv.
Barjordsstriber er et enkelt, billigt og meget effektivt terrænplejetiltag.
Græsstribe - gl. vegetation
En græsstribe med gammel vegetation – gerne med tuegræsser - medvirker til at skabe velegnede redepladser for de jordrugende fugle og til eksempelvis at sikre egnede ynglemuligheder for hasselmusen, der er truet art i den danske fauna.
Endelig giver gammel græsvegetation mulighed for større artsrigdom af insekter og bidrager derved til bedre fødemuligheder for hønsefuglenes yngel og til biodiversiteten generelt.
Græsstribe – kort vegetativ vækst
Græsstriber, der klippes jævnligt igennem vækstsæsonen, repræsenterer et meget værdifuldt og enkelt terrænplejetiltag. Det tætklippede græs producerer et vigtigt fødetilbud på grund af den vegetation, der fremspirer efter slåning. Ung græsvegetation har nemlig et højere og lettere omsætteligt indhold af næringsstoffer end ældre græsvegetation. Ved systematisk at holde græsset kortklippet sikres et frisk udbud af græs, kløver og urter, som eksempelvis råvildt og harer sætter pris på. Derudover overvintrer græs, der slås jævnligt, bedre end græs, der ældes. En stor del af hønsefuglenes, harens og råvildtets føde i vinterhalvåret består af græs og kløver. Denne type græs giver dermed vildtet et godt fødetilskud vinteren igennem.
Endelig sikrer de kortklippede arealer, at hønsefuglenes kyllinger og harekillinger altid kan finde steder at tørre sig, hvis de er blevet våde. De kortklippede arealer kan altså have samme funktion som barjordsstriber.
Spildfrø
En stubmark efter især vårbyg, der får mulighed for at ligge brak igennem den kommende vækstsæson har vist sig at have stor betydning for agerhøns. Årsagen er, at netop den vegetation der etablerer sig i stubmarken giver gode livsbetingelser for agerhøns, men også andet vildt.
Udyrkede striber
En stribe, som henligger udyrket, giver mulighed for at typisk de enårige ukrudtsarter kan etablere sig og derved dels sikre levesteder for insekter – føde for hønsefuglenes kyllinger, dels sikre vigtig frøføde for vildtet. Udyrkede striber skaber desuden variation på ejendommens terræn.
Vildtagre
En vildtagre medvirker til at skabe den nødvendige føde og dækning til markens vildt. Når man vælger afgrøderne, skal man sikre sig, at de opfylder netop de behov, der eksisterer på det pågældende terræn. Afhængig af artssammensætningen kan blandinger af forskellige typer af afgrøder være velegnede, fordi man kan kombinere frøproducerende afgrøder med de mere dækningsgivende.
Reduceret udsæd og/eller gødskning
Åbne landbrugsafgrøder vil ofte skabe gode vækstvilkår for enårigt ukrudt, så der skabes variation. Samtidig giver åbne afgrøder mulighed at vildtet kan bevæge sig bedre og mere frit. Dernæst giver det mulighed for, at solen skinner helt ned til jordoverfladen, hvilket mange smådyr og vildtet nyder godt af.
En reduceret udsæd og/eller gødskning vil resultere i en mere åben landbrugsafgrøde til gavn for vildtet.
Reduceret eller friholdt sprøjtning - sprøjtefrie randzoner
Ved enten at reducere sprøjtningen eller helt undlade den langs levende hegn og markskel, skabes der zoner, hvor enårige ukrudtplanter kan etablere sig. De er vigtige værtsplanter for de insekter, som udgør vigtig føde for hønsefuglenes yngel, og de producerer livsvigtig føde i form af frø. Undlades sprøjtning med ukrudts- og insektmidler i de alleryderste meter af marken giver det en stor forbedring af livsbetingelserne for hønsefuglene.
