hsl_corner01.gifhsl_corner02.gif
1x1.gif
Grøn Service
Skov og Land
Org. affald
Handel
Job
Nyheder
Om os
Kontakt

Ny skovlov - nye muligheder

Skovdyrkning
Kundetilpassede løsninger
Vildtvenlig skovdrift
Ny skovlov - nye muligheder
Tilplantning efter stormfald
Brænde
Lovtekster
Kundecases
Tips & Tricks
Ofte stillede spørgsmål

Ny skovlov - nye muligheder

Den enkelte skovejer har fået en række nye muligheder med den nye skovlov, der trådte i kraft d. 1. oktober 2004. Således styrker skovloven bl.a. skovejerens muligheder for at:

  • Optimere herlighedsværdierne på ejendommen
  • Skabe vildtvenlig skovdrift
  • Udstykke ejendomme

Samtidig indeholder loven nye krav til beskyttelse af Natura 2000-områder – dvs. EU's habitat- og fuglebeskyttelsesområder – der er beliggende i fredskov.

HedeDanmark a/s tilbyder at løse en bred vifte af opgaver, der kan understøtte skovejerens indsats for at optimere skovdriften og ejendommens værdi.

Vildtvenlig skovdrift og herlighedsværdier

Den nye skovlov giver skovejeren væsentlig friere rammer for skovdriften. Det betyder, at mulighederne for at udvikle en vildtvenlig skov og styrke ejendommens herlighedsværdier forbedres.

Skovejeren kan nu udlægge op til 10 procent af det fredskovspligtige areal som ubevoksede naturarealer, ligesom op mod 10 procent af arealet kan drives som stævningsskov og/eller græsningsskov. Det giver mange nye muligheder for at udvikle en mere afvekslende skov med åbne arealer, hvor man f.eks. kan plante frugttræer, bærbærende buske og andre fødemuligheder for skovens dyreliv. Endelig åbner loven mulighed for, at man efter afdrift kan genkultivere skoven ved hjælp af naturlig tilgroning på op til 10 % af arealet. Alt dette giver mulighed for en mere lysåben skov og derved et bedre fødegrundlag for vildtet.

Læs evt. mere i Vækst nr. 3 – 2005.

Optimering af ejendomsværdien

Med lempede udstykningsregler har skovloven gjort det muligt at optimere ejendomsværdien ved at arbejde målrettet med en tilpasning af skovejendommen til markedets behov.

De nye regler giver blandt andet:

  • Mulighed for frasalg af dele af ejendommen
  • Større handlefrihed i forbindelse med generationsskifte
  • Mulighed for at dele ejerskabet af den samlede ejendom mellem flere juridiske ejere (personer eller selskaber)
  • Reduceret ejendomsavancebeskatning i forbindelse med et senere salg af den samlede ejendom

I forlængelse heraf tilbyder HedeDanmark a/s at understøtte tilpasningen af ejendomsstrukturen med målrettede tiltag, der udvikler skovens naturmæssige værdier. 

Læs evt. mere i Vækst nr. 3 – 2005.

Natura 2000-områder

EU's habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv er blevet indarbejdet i skovloven med det formål at sikre beskyttelsen af specielle naturtyper og levesteder for en række dyre- og plantearter. Inden for habitatområderne skal der udarbejdes en samlet plan (Natura 2000-skovplan), der udarbejdes af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med skovejeren. Planen omfatter kortlægning samt fastlæggelse af drifts- og plejetiltag.

Der betales erstatning for tab ved beskyttelsen. Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem skovejeren og Skov- og Naturstyrelsen, kan styrelsen kræve tiltagene gennemført mod, at skovejeren erstattes for det påførte tab.

Udstykningsregler

De nye regler i skovloven omfatter blandt andet udstykning af:

  • Fredskovsarealer, der ikke fysisk er sammenhængende
  • Sammenhængende fredskovspligtige arealer af en vis størrelse
  • Skovejendomme med flere helårsboliger
HedeDanmark
hsl_corner04.gifhsl_corner03.gif