HedeDanmark a/s er en international anlægs-, handels- og servicevirksomhed inden for det grønne område og har i dag udviklet sig til at være Danmarks største og ledende leverandør af pleje- og serviceydelser til skoven, det åbne land, have- og parkanlæg samt det åbne rum i byerne. Vi er en del af Hedeselskabet, som arbejder for at fremme udviklingen af naturværdier og naturressourcer. 

Om HedeDanmark

  • beskæftiger cirka 900 medarbejdere
  • har over 150 års erfaring i skov og landskab
  • har hovedkontor i Viborg
  • omsatte i 2022 for godt 2,1 mia. kroner
  • har cirka 25 kontorer fordelt over hele Danmark
  • har kontorer i Tyskland, Sverige, Estland, Letland og Litauen
  • handler med cirka 50 lande i hele verden
  • har i mere end ti år haft høj lønsom vækst
  • har en af branchens højeste tilfredshedsscore blandt både kunder og medarbejdere 

Hvem ejer HedeDanmark?

HedeDanmark a/s er ejet af Hedeselskabet. Hedeselskabet er en forening med status som erhvervsdrivende fond, der siden 1866 har arbejdet med langsigtet udvikling, benyttelse og beskyttelse af naturen.

Hvad går overskuddet til?

Den del af HedeDanmarks løbende overskud, som ikke anvendes til udvikling af forretningen, bliver gennem Hedeselskabet bl.a. anvendt til investering i innovationsprojekter. Formålet er at fremme samfundets udvikling af gode natur- og miljøløsninger og støtte projekter til gavn og glæde for naturen og samfundet.


Vores forretningsområder

Nyanlæg, legepladser og uderum
Gennem vores anlægsafdelinger udfører vi anlæg og renovering, der udtrykker kvalitet og kreativitet. Bl.a. grønne og grå anlægsgartneropgaver, legepladser og sansehaver.

Plantning og landskabsudvikling
Vi har mange års erfaring med alle typer af plantning i det åbne land. Bl.a. skovrejsning, energiplantninger, læplantning, vildtremiser og plantninger ved veje og rastepladser.

Naturpleje og naturgenopretning
Vi løser alle typer af naturprojekter for kommuner og det offentlige, hvad enten det drejer sig om kyst- og klimasikring, naturgenopretning eller plejeopgaver i søer, vandløb, moser, enge osv.

Skovforvaltning og salg af flis, råtræ mv.
Vores ydelser i skoven er baseret på over 150 års erfaring og en dyb forståelse for både skoven og skovejerens behov. Vi håndterer alt fra skovpleje til handel med råtræ/flis samt skovinvestering.

Eksport af juletræer
Vores forretningsenhed HD NordicTrees opkøber og producerer juletræer og pyntegrønt til salg på det europæiske marked, hvor vi hvert år sælger ca. 700.000 juletræer og 1.000 tons pyntegrønt.

Salg af skovudstyr
Gennem vores afdeling HD 2412, der tidligere var kendt under navnet "HedeDanmark Skovudstyr", leverer vi alle typer af udstyr til juletræsproducenter, planteskoler og anlægsgartnerier mv.

Genanvendelse af restprodukter
HedeDanmarks forretningsenhed for genanvendelse af restprodukter er i dag den største aktør i Danmark inden for håndtering og nyttiggørelse af restprodukter til bl.a. jordbrugsformål og foder.

Frø og planter
Gennem vores egen skovfrø-afdeling HD Seed har vi mange års erfaring med forædling, udvikling og salg af højkvalitetsfrø til kunder i både Danmark, Europa og Nordamerika.

Grøn Service
Gennem vores Grøn Service-afdelinger plejer vi grønne områder og udfører ejendomsservice, vejservice, greenkeeping samt vintersikring og skadedyrsbekæmpelse for tusindvis af virksomheder og kommuner i Danmark.

HedeDanmark i Danmark

Vi ved, at hastighed og lokal viden i mange tilfælde er vigtigt for vores kunder. Gennem vores komplette netværk af lokale driftscentre og nøje udvalgte underentreprenører samt adgang til en omfattende maskinpark har vi derfor sikret, at vi kan garantere hurtig udrykning i alle brofaste hjørner af Danmark.  

HedeDanmark er markedsledende på det danske marked inden for næsten alle de forretningsområder, som vi beskæftiger os med.

HedeDanmark internationalt

De internationale aktiviteter omfatter bl.a. køb og salg af træ, udvikling og pleje af grønne områder samt formidling og forvaltning af skovejendomme og anlæg. HedeDanmark er en af de største forvaltere af skove i det baltiske område.

Vores internationale familie

HedeDanmarks internationale aktiviteter arbejder under deres egne navne og brands, der er skræddersyet til kunderne i de lokale markeder. Fælles for vores udenlandske brands er dog ”HD”, der viser omverdenen, at vi er en del af det samme selskab, deler en fælles historie og har de samme værdier på tværs af landegrænser. 

I Danmark og i udlandet kan du møde disse internationale medlemmer af vores brandfamilie: 

Brand Ydelser Primære markeder
HD NordicTrees Handel med juletræer og pyntegrønt Store dele af Europa
HD BioRec Miljø og genanvendelse Sverige
HD Forest Skovforvaltning og -investering Estland, Letland, Litauen
HD Forest Germany Skovforvaltning Tyskland
HD Silva Handel med råtræ og flis Europa og internationalt
HD Seed Handel med og forædling af frø Europa og internationalt
HD 2412 Salg af udstyr til juletræsproduktion Danmark, Tyskland og England
HD LogSystems Digital fotoopmåling af træ Danmark, Tyskland mv.

Hvem er vores kunder?

HedeDanmarks kunder er primært det offentlige (B2G) og små og store private virksomheder (B2B), hvor vi i særlig grad kan udnytte vores stordriftsfordele, effektive processer og materiel til gavn for kunderne.

Vores kunder er bl.a.:

Kommuner, stat, små og store virksomheder, forsyningsvirksomheder, industri, juletræsproducenter, skovejere, skoler, special- og daginstitutioner, plejehjem, landmænd og lodsejere, grundejer- og boligforeninger, ejendomsselskaber og -investorer, planteskoler og frøhandlere. 

Hvad er vores værdier?

I HedeDanmark er vi meget opmærksomme på vores indflydelse og betydning for udviklingen af den danske natur både i skoven, det åbne land og i byerne. Vores vision og værdier er et naturligt udtryk for dette.

Vores vision: Vi bygger en bæredygtig fremtid – med naturen som partner

Som en del af Hedeselskabet arbejder vi for at modvirke og afbøde klimaforandringer ved at begrænse og kompensere CO2-udledning, erstatte CO2-tunge materialer med alternativer og gennem klimasikringsløsninger. Vi medvirker til at øge biodiversiteten og udvikler effektive løsninger til fuld udnyttelse af naturens knappe ressourcer og til genanvendelse.

Vores kerneværdier (FAVN)

HedeDanmarks tre kerneværdier danner en rød tråd gennem alt, vi foretager os.

  • Faglighed: dygtige medarbejdere er afgørende for HedeDanmark og vores kunder. Derfor har vi et stort fokus på rekruttering og fastholdelse af fagligt stærke medarbejdere, der løbende uddannes, så vi kan løse alle typer af opgaver – også store, fagligt krævende og komplekse opgaver.
  • Værdiskabelse: både kunder, miljø, klima og samfund skal have gavn og glæde af vores arbejde. Derfor har vi i alle dele af en opgave et skarpt fokus på økonomien og på, at det, vi udfører, skal skabe værdi for mange.
  • Nytænkning: som en førende grøn servicevirksomhed i Skandinavien føler vi os forpligtigede til at søge nye og bedre måder at gøre tingene på. Uanset om det gælder nye IT-løsninger, arbejdsmetoder eller den måde, hvorpå vi arbejder sammen med vores kunder. 

Vores adfærdskodeks

Vores adfærdskodeks viser dig, hvad du kan forvente, når du møder en HedeDanmark-medarbejder.

  • Vi holder ord
  • Vi er positive og imødekommende
  • Vi tager initiativ
  • Vi udviser ansvarlighed
  • Vi behandler andre, som vi gerne selv vil behandles 

Corporate Social Responsibility (CSR) i HedeDanmark

I HedeDanmark lever vi efter principperne i FN’s Global Compact samt i en mission om at medvirke til at løse vores opgaver i og med naturen på et højt fagligt, etisk og lønsomt niveau. Derfor er det naturligt for os at udvise ansvarlighed for det samfund, som vi er en del af. For at sikre dette bedst muligt arbejder vi målrettet med CSR, der er forankret i vores ledelsesgruppe, og sker i tæt samarbejde med nøglepersoner i HedeDanmark. 

Vores formål med CSR er bl.a. at:

  • Udvikle produkter og serviceydelser til gavn for kunder, virksomheden og samfundet
  • Minimere og forebygge en negativ indflydelse på alment anerkendte principper for sikring af miljø, menneske- og arbejdstagerrettigheder samt forhindre korruption 

Vores arbejde med CSR betyder bl.a., at vi har:

  • Ansvarlig leverandørstyring: vores samarbejdspartnere skal medvirke til at sikre ordnede løn- og arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked
  • Anti-korruptionspolitik: et værktøj i kampen mod korruption og en hjælp til vores medarbejdere, til at vi i fællesskab kan leve op til egne og omverdenens forventninger og normer. Læs vores anti-korruptionspolitik.
  • CSR-årsrapporter: afgivet i henhold til Årsregnskabslovens § 99a og udgør HedeDanmarks lovpligtige redegørelse for samfundsansvar. Du kan finde vores CSR-rapporter i vores ledelsesberetninger på www.cvr.dk.
  • Samarbejdskodeks: forklarer vores forventninger til arbejdsforhold, menneskerettigheder, miljø samt til korruption, bestikkelse og kartelvirksomhed. Gælder for alle HedeDanmarks leverandører. Læs mere i vores samarbejdskodeks.