Indkøbskurv
Der er ingen varer i indkøbskurven.
Producenter
skadevoldere_top.jpg

Rotstop contra Urea

Effekt
Rotstop-suspensionen 1g/liter har lige god og ofte bedre effekt end 30% urea mod rodfordærver i gran og fyr (antagelig meget bedre effekt end 20% urea).
Rotstop indeholder levende svampesporer, som vokser hurtigt og etablerer sig over hele stubben. Med dækningsgrad på 85% (bedømt på basen af farveemnet) kan man få tilstrækkelig effekt; derimod måtte dækningsgraden med urea være 100%.

Vandvolumen
Væskemængden i stubbehandling med Rotstop har i praksis vist sig at være 0,5–3 dl/stub. Med urea er væskemængden 2-5 dl/stub. Dette betyder, at mængden af vand, som måtte transporteres til skoven, er mindre med Rotstop. Desuden kan Rotstop blandes i koldt vand – for at få 30% ureaopløsning behøves varmt vand.

Langvarig effekt
Pergamentsvampen etablerer sig hurtigt i stubben og nedbryder den. Den kan derfor forhindre rodfordærveren i at spredes via rodkontakt. Pergamentsvampen kan evt. også indkapsle råd i inficerede stubbe og dermed på lang sigt forhindre fremkomsten af frugtlegemer og viderespredning af råd.

Korrosion
Rotstop forårsager ingen korrosion på udrustningen. Beholder og slange bør skylles en gang om ugen for at undgå bakterier i beholderen.

Biologisk middel
Effekten af Rotstop baserer sig på, at pergamentsvampen konkurrerer om voksested og næringsstoffer med rodfordærveren. Sporer af pergamentsvampen findes naturligt i luften, og spredning af Rotstop øger ikke den naturlige population.

 Ubehandlet  Ureabehandling Rotstopbehandling
     
rotstop_ubehandlet_rod.jpg rotstop_urea.jpg rotstop_behandlet.jpg

Brugsvejledning

Beskrivelse:
ROTSTOP består af levende svampesporer fra "Kæmpe barksvampen": Phlebiopsis gigantea. 1 g ROTSTOP indeholder 10 mio. svampesporer.

Virkemåde:
Konkurrerer med rodfordærversvampen om næring og leveplads på stødet.

Anvendelse:
Forebyggelse af rodfordærversvampen. Midlet påføres friske stød fra gran- og fyrretræer.

Tilberedning:
Tilsæt ca. 3 dl koldt vand til posens indhold. Rør godt rundt, indtil pulver og vand er jævnt opløst. Opløsningen af vand og svampesporer fra henholdsvis 10 og 25 g poser blandes dernæst i henholdsvis 10 og 25 l vand. Skyl posen med vand, og hæld skyllevandet i brugsopløsningen.

Udbringning:
Svampesporeopløsningen spredes med forstøver, dyse eller sprøjtesværd i forbindelse med skovhugsten. Midlet påføres i et ca. 1 mm tykt lag, så overfladen er gennemfugtig i et jævnt lag. Påføringen skal foretages senest 3 timer efter hugsten ved temperatur over 8°.

Mærkning:
Produktet indeholder en rød levnedsmiddelfarve, som angiver dækningsgraden af den påførte svampesporeopløsning på stødet.

Forholdsregler:
Undgå kontakt med hud og øjne. Vask hænder efter arbejdet.

Sikkerhedsudstyr:
Brug beskyttelsesdragt, -fodtøj og -handsker under udbringning. Ved tilberedning af svampesporeopløsning anvendes desuden åndedrætsmaske med P2-filter.

Opbevaring:
Opbevares utilgængeligt for børn og husdyr. Må ikke opbevares sammen med levnedsmidler og foderstoffer.

ROTSTOP indeholder levende svampesporer og skal derfor opbevares tørt og køligt. For uåbnet emballage er holdbarheden 6 måneder i køleskab. Hvis produktet opbevares ved højere temperaturer, er holdbarheden mindre end 1 uge. Svampe-
sporer fra åbnet emballage og færdigblandet brugsopløsning skal anvendes inden 1 døgn.
Rotstop mod rodfordærver i gran og fyr
HedeDanmark Skovudstyr ◦ Vævervej 4 ◦ DK-8800 Viborg ◦ CVR-nr. 27 62 35 49 ◦ SE-nr. 12 14 48 22 ◦ T: 87 281 281 ◦ F: 87 281 291 ◦ Cookies og privatlivspolitikker