Indkøbskurv
Der er ingen varer i indkøbskurven.
Producenter
beklaedning_top.jpg

Sko og strømper

Gode råd om valg af sko og strømper afhængig af formål. Skal skoen bruges i hårdt terræn eller til lette vandreture? Er en strømpe bare en strømpe?... Disse spørgsmål får du bl.a. besvaret i i Skovudstyrs "Sko og strømpe"-guide.

Skoguide

Vandring i krævende terræn med tung oppakning
Er en aktivitet, som stiller høje krav til skoens vridstyrke og fleksibilitet. Hold skoens hæl i den ene hånd og hold i snuden med den anden – prøv så at vride skoen. Jo sværere det er at vride skoen, desto stivere er den. Der skal være en fasthed, men bliver det for meget, mister man lettere kontakten til underlaget. Skaftet bør være højt for at opnå stabilitet. En god støddæmpende sål er også vigtig, da oppakning øger belastningen på benene. Bunden skal have et godt greb på våd såvel som tør underlag.

Vandring i lettere terræn med lidt oppakning
For denne aktivitet er det bedst med blødere sko – altså ikke så stive som til krævende terræn. Hvis du vil have ekstra støtte til vristen, skal du vælge en med skaft. Denne type aktivitet stiller krav til en robust sål med et godt greb.

Spadsereture
Sko, som egner sig til denne form for lettere vandring, er oftest en enkel sko, som ikke er nær så stiv og grovmønstret i sålen.

Gummistøvler
Ingen anden type holder vandet ude ligeså effektivt som en gummistøvle. Men den giver ikke særlig god støtte og stabilitet. Der er dog stor forskel på gummistøvler, og dette kan tydeligt afspejles i kvalitet/pris. Vil man have en god gummistøvle, er det værd at finde en, som er fremstillet i naturgummi samt har et godt mønster på sålen, der sikrer et fast greb på alle underlag.

Behandling af fodtøj

Nubuck
Mange vil gerne bevare nubuckteksturen. Det kan man gøre ved at bruge imprægnering specielt egnet til nubuck. Hvad, man bør vide, er blot, at midlet skyer vandet, men det smører ikke læderet. Vil man, skoen skal holde optimalt – skal man vokse/fedte sin sko, og dermed mister man så også den matte overflade, som nubucken har.

Læder
Lædersko og -støvler skal have læderimprægnering. Giv gerne læderet imprægnering i form af voks, da det forlænger levetiden.

Gummi
Selv sko og støvler af gummi skal behandles, ellers tørrer de ud. Ligesom fodtøj af læder skal gummisko og –støvler også behandles med jævne mellemrum. Når du vasker dine gummistøvler med sæbe og vand, bør du samtidig lige smøre dem ind i et gummibehandlingsmiddel. Gummi skal tørre i normal rumtempratur. For høj varme kan forårsage udtørring af materialet og medføre revner. Gummiprodukter har bedst af at blive opbevaret mørkt og svalt, når de ikke er i brug.

Strømper

Det er sjældent, at vi tænker over vores valg af strømper på samme måde som ved valg af fodtøj. Trods det at rigtige strømper kan holde fødderne fri for svamp, fugt og lugt.

Ingen bomuldsstrømper - tak
En strømpes fornemmeste opgave er at holde fødderne tørre. Brug derfor aldrig bomuldsstrømper, da bomuld ikke formår at transportere fugten videre. Se derimod efter strømper lavet syntetisk eller efter en kombination af syntet og uld, hvilket er materialer, der holder fødderne tørre og glade!

Mindsk risikoen for svamp
Anvend gerne to par strømper – det mindsker risikoen for svamp, eftersom der bliver friktion mellem strømperne og ikke mellem foden og skoen. Sørg for, at der er plads nok i skoene til strømperne, da det ellers vil hæmme blodcirkulationen.

Quick guide

  • Bestem dig for, hvilken aktivitet, fodtøjet skal bruges til
  • Prøv forskellige modeller, som svarer til anvendelsen
  • Sørg for, at hælen sidder ordentligt, så den ikke gnaver
  • Tæerne skal ikke ramme tåspidsen at skoen; der skal være lidt luft
  • Rengør altid fodtøjet inden imprægnering
  • Rengør fodtøjet indvendig i ny og næ
  • Lad fodtøjet tørre i rumtemperatur
  • Behandl fodtøjet med passende imprægnering
  • Anvend gerne to par strømper
  • Undgå bomuld
  • Sats på strømper i syntet eller en kombination af syntet og uld
  • Sørg for rigeligt med plads i skoene
185px_fodtoj(1).jpg
HedeDanmark Skovudstyr ◦ Vævervej 4 ◦ DK-8800 Viborg ◦ CVR-nr. 27 62 35 49 ◦ SE-nr. 12 14 48 22 ◦ T: 87 281 281 ◦ F: 87 281 291 ◦ Cookies og privatlivspolitikker