| |
 | | | | Med december er vi gået ind i den første vintermåned og julemåneden. De første storme har rusket de visne blade af træerne, som nu står nøgne. Dyrene i skoven har gennem efteråret ædt sig fede, så de kan stå vinteren igennem. Regnorme har gravet sig ned i frostfri zone, pindsvin og flagermus er gået i hi for vinteren, og skovmyrerne sidder helt tæt sammen langt nede i myretuen. | |
Dekorationer i og af naturen
Skoven og naturen gemmer på mange materialer til at lave juledekorationer af mos, kogler, grene, svampe og meget mere. Skoven laver sine egne dekorationer. Nu hvor træerne har smidt bladene, kommer der mere sollys til skovbunden, og de mange mosarter står flotte grønne. De dækker gamle træstubbe og danner mange forskellige former på grene og stammer.
Selvom efteråret er højsæson for svampejagt, findes der også svampe i vintermånederne. De er ganske vist ikke spiselige, men meget dekorative. Det er de såkaldt poresvampe, som sidder på døde træer og grene. De er hårde i strukturen og kan være svære at få af. Af de mest kendte er Tøndersvampen, hovporesvampen og læderporehatten. Hvis svampene skal bruges til dekorationer, er et godt fif at putte svampene i fryseren inden brug. Ellers kan huset blive invaderet af insekter, der klækkes af æg lagt i svampene.
 | .jpg) | | Tøndersvamp | Gul Bævresvamp |
En anden svamp, som er fremme nu, er Gul Bævresvamp. Den kendes på sin kraftige gule farve og blævrede konsistens og er ikke velegnet til dekorationer. Ifølge asiatisk skik kan den bruges i supper. I længere regnperioder kan den skifte fra kraftig gul farve til næsten hvid. Under tørre forhold kan den tørre næsten ind, men svulmer op igen ved fugtige perioder.
En gammel skik
Det at pynte op ved specielle begivenheder med lys og løv har været kendt i årtusinder.
Træer, grene og løv er urgamle symboler for frugtbarhed. Solhvervsfester både forår, sommer og vinter blev holdt for at sikre frugtbarheden både på marker, i staldene og i hjemmet.
Stort set alle vores juletraditioner stammer fra Tyskland. Adventskransen kom frem i Tyskland allerede i 1800-tallet. I 1930érne kommer den til Slesvig-Holsten og herfra videre til Danmark, hvor den får sit store gennembrud under 2. Verdenskrig.
Traditionen med at tage et grantræ ind i stuen juleaften stammer og så fra Tyskland. Det første juletræ i Danmark blev tændt på det Sydsjællandske gods Holsteinborg, hvor godsejeren havde tysk tilknytning.
Det helt store tilløbsstykke blev dog i København i 1811, hvor den tyskfødte dr. G.M. Lehmann tændte et juletræ i stuen. Folk skulle eftersignede have stimlet sammen for at se dette mærkelige fænomen.
Der gik længe inden de udendørs træer blev taget i brug. Det første juletræ på Rådhuspladsen i København blev tændt i 1914. |  |
| | | | | |
|
