hsl_corner01.gifhsl_corner02.gif
1x1.gif
Grøn Service
Skov og Land
Org. affald
Handel
Job
Nyheder
Om os
Kontakt

Tips & Tricks

Skovdyrkning
Kundetilpassede løsninger
Vildtvenlig skovdrift
Ny skovlov - nye muligheder
Tilplantning efter stormfald
Brænde
Lovtekster
Kundecases
Tips & Tricks
Ofte stillede spørgsmål
500_funktion_oversigt.gif
Sneen dækker Danmark, men i skovbunden er foråret på vej...
500_funktion_oversigt.gif
Marts står for døren og er ifølge kalenderen er marts den første forårsmåned. Ser man nøje efter, kan man finde forårstegnene i sneen.


En snert af forår
For mange starter foråret først rigtigt, når skovbunden folder det store anemonetæppe ud.

Men selvom der er længe til, kan man allerede nu finde små fine anemonespirer ved at grave lidt i skovbunden. Spirerne er hvide stængler, der minder lidt om bønnespirer. De vokser ud fra en tyk brun rod, der virker ret voldsom for denne lille spire. Den tykke rod er fyldt med næringsstoffer, sukkerstoffer og vand, og virker som en madpakke for anemonen. Dermed kan planten hurtigt vokse frem, inden træerne får blade og stjæler alt solens lys.

Boksekamp om hunnerne

Harerne får 3-4 kuld unger (killinger) om året. For at de kan nå det, begynder parringen allerede i februar. Normalt lever harer alene. Men i brunstperioderne samler de sig flere sammen, og kampen om hunnerne begynder. Hannerne rejser sig på bagpoterne og bokser mod hinanden med forpoterne. Dette kan gå voldsomt for sig, så uldtotter flyver omkring.
Hunnen er drægtig 41-44 dage, hvorefter hun føder 2-5 unger. Om vinteren består føden af frø, korn, frugt, bark og skulle der stikke grønne plantedele op af jorden, ædes de med vellyst. Haren er en drøvtykker, men en særlig af slagsen. Hvor andre drøvtykkere lader føden gære i dele af maven efter første tygning, bruger haren blindtarmen til at gære føden i. Derefter dannes en særlig lind afføring, som den æder direkte af endetarmsåbningen. Denne form for drøvtyggere kaldes pseudodrøvtyggere.
En hares fortænder er dens vigtigste værktøj til at skaffe sig føde med. De vokser hele dens liv og har form som mejsler. Tænderne bliver holdt skarpe ved at emaljen på forsiden er kraftigere end på bagsiden. Derved slides tænderne mere på bagsiden og holdes skarpe.

Rod i snapsen
Når frosten er af jorden, er det nu tid til at gå på jagt efter rødder til sommerens kryddersnaps.

  Af gode rødder til snaps kan anbefales tomentilrod og mælkebøtterod. Lige nu ligger rødderne i jorden oplagret med masser af sukkerstoffer, der giver smag.

Tomentil er i rosenfamilien og er en lille gul blomst med fire kronblade. Den kaldes også blodrod, da rodudtrækket giver en dyb rødfarve. Da planterne jo ikke blomstrer på denne tid af året, må man prøve at huske, hvor planterne er set. Mælkebøtteroden kendes af de fleste, om ikke andet så når de trækkes op af græsplæne om sommeren!

For begge snapses vedkommende renses rødderne godt, skæres i stykker og sættes på snaps i 3-5 dage. Tomentilsnapsen kan med fordel lagre nogle måneder.

hsl_corner04.gifhsl_corner03.gif