| |
 | | | | Naturen er begyndt at forberede sig på vinterens komme. Træer og buske skifter til alle regnbuens farver. |
Nogle fugle har forladt os, mens andre kommer hertil på træk. Træerne har sat frugt, som skal dannes i den næste generation. Frugten er samtidig føde for mange af skovens dyr - både fugle og pattedyr. Specielt de næringsrige nødder gemmes i depoter rundt omkring i skoven af mus og egern.
Træerne genbruger næringsstofferne
På træer og buske er der allerede dannet knopper til næste års blomster og blade. De sidder godt pakket ind i tykke knopskel. I løbet af september og oktober begynder træerne at trække næringsstofferne tilbage fra bladene.
Blandt andet bliver grønkornene, som er med til at danne fotosyntese, nedbrudt. Når de er nedbrudt, står bladene tilbage i gule og røde farver. Dog er der undtagelser. Asketræet vokser oftest på næringsrige steder og har ikke brug for at trække næringstofferne tilbage. Derfor fælder de løvet grønt og ikke i brunlige nuancer, som vi kender det fra andre træarter.
De flotte spind
Med de køligere nætter dannes der også en del rim og dug, som især kan opleves om morgenen. En ny verden af edderkoppespind i mange former og i stort antal kan pludselig komme til syne i morgentimerne.
Edderkopperne har nemlig nu deres storhedstid. Sommeren igennem har de vokset sig store og er klar til at føre slægten videre. Til det har de brug for masser af føde. Hver enkelt edderkoppeart (vi har omkring 525 arter i Danmark) har udviklet en helt speciel teknik eller værktøj til at fange sit bytte med. De fleste edderkopper laver et spind. Det mest kendte er nok hjulspindet, som korsedderkoppen laver. Spindet er sat på et trådhegn eller mellem to grene, så flyvende insekter fanges i de klæbrige tråde. Mon ikke de fleste har prøvet at gå ind i et spind? Det klæbrige spind kan være svært at få af tøj og hænder igen.
Korsedderkoppen
Alle edderkopper har otte ben og er rovdyr. Korsedderkoppen er nok den mest kendte edderkop herhjemme og kendes på sit kors på ryggen. På hovedet har den to giftkroge, som den bruger til at lamme sit bytte med.
Føden består af fluer, bier og stankelben, som fanges i det karakteristiske hjulspind.
I løbet af natten spinder korsedderkoppen sit net, så den kan være klar til dagens jagt. Den er avanceret i sin fangstteknik, for den sidder ikke i nettet og venter. I stedet opholder den sig i nogle blade et stykke derfra. Skjulestedet kaldes en retræte. Skjulestedet og spindet er forbundet med en signaltråd. Når et bytte går i nettet, sætter det nogle svingninger i gang i spind og signaltråd. Edderkoppen kommer nu løbende hen over nettet og lammer byttet, og spinder det ind, inden byttet udsuges.
Spindet bruges også i parringen. Hannen finder et hunspind og laver et specielt signal i spindet. Hvis hunnen er parringsvillig, kommer hun frem, og parring kan ske. Hvis hun ikke er parringsvillig, sender hun signal tilbage. Denne ”besked” skal han ikke være langsom til at opfatte, da han ellers kan risikere at blive ædt af hunnen!
Hvis parringen sker, vil hunnen lægge sine 300-800 indspundne æg under barken på træer. Æggene klækkes først til foråret.
|  |
| | | | | |
|
