| |
 | | | | De lyse nætter er ved at være forbi, men august er kendt for masser af sommerregn og for at være den varmeste sommermåned. | | De lyse nætter er ved at være forbi, men august er kendt for masser af sommerregn og for at være den varmeste sommermåned. Rejnfan og cikorie står med farverige blomster i grøftekanter og langs skovveje. Råbukken har travlt med at forsvare sit territorium mod andre bukke, så han kan parre sig med råerne i sit område. Men det er også blevet tid til at komme ud med spanden og samle bær.
Små hugorme kommer til verden
I slutningen af måneden føder hugormen sine unger. De er omgivet af en tynd og gennemsigtig hinde, der fungerer som en slags æggeskal. Hurtigt bider ungerne sig ud gennem hinden og søger ud på egne eventyr, da de ikke er afhængige af moderen. Selvom ungerne kun er på størrelse med en stor regnorm, er giftkirtlerne allerede fyldt med gift. Så pas på! Skulle uheldet være ude og man bliver bidt. Er det vigtigt, at man forholder sig roligt, så giften ikke spreder sig rundt i kroppen og derefter søger læge.
Hugormen er udbredt i hele landet med undtagelse af nogle få øer. Den er især knyttet til næringsfattig jordbund med hede, klit og mose, men træffes også i både løv- og nåleskov. Man støder ofte på hugormen på små solbeskinnede pletter, hvor de slikker sol.
Hugormen er vores eneste giftslange og kan forveksles med den ikke giftige snog. De kendes fra hinanden på, at hugormen har et zigzag mønster nedad ryggen, hvor snogen er ensfarvet og med to gule eller hvide pletter i nakken.
Hugormen er som alle andre krybdyr fredet i Danmark.
Bierne og blomsterne
Gennem foråret og sommeren har frugttræer og buske stået med smukke, velduftende og indbydende blomster. Mange insekter har ladt sig friste af tilbuddet og besøgt blomsterne. Disse besøg er en gevinst for både insekt og blomst. Når insektet kravler ned i blomsten, vil det berøre støvdragerne (han-delen) og dermed få pollen på sig. Ved næste blomsterbesøg vil pollen fra insektet sætte sig på griflen (hun- delen) og blomsten bliver derved bestøvet. Men insekterne får skam også noget ud af blomsterbesøgene. De suger nemlig nektar og pollen. Hos honningbien bliver en stor del af nektaren til honning og pollen bruges som værdifuld føde.
Ud med spanden
Når bestøvningen har fundet sted kan planterne udvikle deres frugt.
Sensommer er bærtid, og det er på tide at komme ud og fylde spanden med lækre bær. Mange træer og buske står nu med farvestrålende frugter, som indbyder til at blive plukket. Både hyldebær og brombær står med deres dybe mørke farve, og er klar til både saft og marmelade. Af de knald røde rønnebær kan der laves gele, som er god til efterårets vildtretter. Men rønnebærene skal plukkes hurtigt, da fuglene har en særlig ynde for disse bær. I skoven kan man være heldig af finde de små men meget kraftigt smagende skovjordbær. Bor man på den mere næringsfattige jord er der også blåbær, røde tyttebær og sortbær fra revling.
Træer og buske nyder godt af menneskers og dyrs frugtspisning, da planternes kerner, derved bliver spredt godt ud over et stort areal. Det kan ske ved, at frugten smides/tabes eller at kernerne først har været en tur gennem fordøjelsessystemet.
Sødsuppe med hyben
Rynket rose (Rosa rugosa) er en ofte udskældt busk i landskabet, som spreder sig mere og mere. Men busken får de lækreste hybenfrugter, som kan spises rå eller bruges til hybenmarmelade eller -suppe. Men husk, at det kun er frugtkødet man spiser og ikke kernerne.
Prøv med en omgang hybensuppe. Det smager dejligt og er fyldt med A-vitamin og C-vitamin. - Pluk og rens hyben. Fjern kernerne.
- Kom frugtkødet i en gryde med vand og kog det forsigtig op.
- Lad det koge ca. ½ time og mos derefter det sammen.
- Tilsæt sukker og citronsaft og lad det koge op igen.
- Suppen kan evt. tilsættes lidt jævning af majsstivelse, hvis den skal være lidt tykkere.
Herefter er suppen klar til servering. God fornøjelse og velbekomme |  |
| | | | | |
|
