| |
 | | | | Maj måned er næsten ovre og skoven står atter grøn. Aftenerne er blevet længere og skovbunden begynder at være dækket af det forårsgrønne tæppe af spæde forårsplanter. I skovbunden har biller, bænkebidere og edderkopper travlt med at skaffe føde... | |
Spis ukrudt…
Nogle af de første planter, der viser sig i skovbunden og langs grøftekanter er sikkert velkendte af de fleste og ofte hadet af haveejere. Nemlig brændenælde, skvalderkål og mælkebøtte. Men faktisk kan planterne være en lækker og frisk forårsspise.
Brændenælder er rige på C-vitaminer og jern
Friske nye skud af brændenælde snittes fint og koges sammen med nudler – nudler og nælder!
Prøv også putte de hakkede nælder i pandekagedejen. Børnene vil sikkert rynke lidt på næsen, indtil de får smag for sagerne.
Fra nærmest bar skovbund kan skvalderkålen i løbet af 14 dage dække det hele. I skoven er dette en flot syn - i haven ofte et forhadt problem. Men hvad med at prøve en gange skvalderkålsfrikadeller?
Opskrift på skvalderkålsfrikadeller:
Hak skvalderkålen fint.
Tilsæt rasp, æg, salt, peber og hakkede løg.
Rør det hele til en lind dej.
Formes og steges som frikadeller på en pande.
Spises varme sammen med salat og brød.
Skvalderkålsfrikadellerne smager overraskende godt!
Mælkebøtten - et kært barn har mange navne:
Løvetand, fandens mælkebøtte, hundetand, koblomme, rakkerurt...
 | Planten hører til kurveblomstfamilien. Det vil sige, at en mælkebøtteblomst i virkeligheden består af en kurv af mindre blomster! Prøv selv at plukke de mange små blomster af. Om et par måneder er alle de små blomster blevet til frø, som spredes af vinden.
Stort set alt på mælkebøtten kan anvedes. Roden er brugt som kaffeerstatning. Små friske blade kan puttes i salaten.
De gule blomster kan blive til vin eller saft. Den hvide mælkesaft kan lindre, hvis man har brændt sig på en brændenælde. |
Livet i tuen
På en solskinsdag kan man opleve fuld aktivitet i myretuerne. Hele vinteren har myrerne siddet tæt sammen dybt inde i tuen. Med den første varme i april-maj begynder arbejderne at reparere på tuen, og dronningerne begynder at lægge ubefrugtede æg, som alle udvikler sig til hanner. Med lidt mere varme lægger dronningerne befrugtede æg, som bliver til dronninger. Sidst i maj har de nye hanner og dronninger fået vinger. De flyver ud på parringsflugt. Efter parringen dør hannerne og dronningerne vender tilbage for at begynde æglægningen. Æg til arbejdermyrer bliver først lagt hen på sommeren.
 | En myretue kan have mere end 100.000 myrer. Tuerne anlægges ofte i en gammel stub, der ligger i læ og sol.
Prøv på en solskinsdag at stå ved en myretue og lyt til de mange tusinde myrer på deres vandring efter føde og materialer til boet – lyden er ret imponerende! | |  |
| | | | | |
|
