| |
 | | | | Et væld af spiselige svampe, blade med sjove gevækster og rådyr og krondyr i brunst | |
Så er det svampetid
Med den tørre juli og våde august, vi har haft i år, er der skabt optimale forhold for svampe og jagtsæsonen på svampe er gået ind!
At gå på jagt bevæbnet med kurv og kniv efter skovens svampe er en god oplevelse for både børn og voksne. Hvis kurven bliver fyldt med gode spisesvampe, ligger der en vis tilfredsstillelse i at sætte tænderne i svampestuvning efterfølgende. Men spis aldrig svampe, som ikke kendes helt sikkert.
Er du nybegynder i svampeverdenen, er det godt at starte med rørhattene. De kendes ved at have rør under hatten, og ikke lameller, som vi kender det fra champignon. Stort set alle rørhatte er spiselige – nogle dog bedre end andre. Den bedste er Karl Johan. Den vokser i både bøgeskov og nåleskov.
En anden dejlig spisesvamp er kantarellen. Den er orange med ribber på undersiden af hatten og ned af stokken. Den vokser på sur og næringsfattig jordbund.
 Opskrift på svampestuvning - Skær de friske svampe i tynde skiver
- Steg dem i smør på en pande
- Rørhatte afgiver meget væske. Lad dem stege helt ind
- Tilsæt herefter fløde efter behag og smag til med salt og peber
- Serveres på ristet brød
Blade med sjove gevækster
Kig lige en ekstra gang på bladene næste gang du går forbi et egetræ. Nogle blade har små æblelignende kugler på undersiden. Det er såkaldte galæbler. Ved at skære galleæblet over, vil man finde ud af, at det er beboet. Her bor nemlig en lille hvid galhvepselarve.
Galæblerne er dannet ud fra bladets eget væv. Dannelsen sker når galhvepsen hunnen lægger sine æg og samtidig afgiver et sekret, som får planten til at danne væv uden om ægget. Larven kan nu i ro og mag klækkes af ægget og æde sig fed af galleæblet.
Det er ikke kun egetræerne som får sjove gevækster. Bøgetræets blade kan få nogle små spidse knopper, kaldet bøgespidsgaller. Inde i dem ligger ægget til en bøgegalmyg.
Brunst
I september måned errådyrene netop ved at have sluttet deres brunstperiode. Råerne (hunnerne) har såkaldt forlænget drægtighed. Det vil sige, at efter befrugtningen går graviditeten i dvale og sætter først i gang igen i foråret, når sneen er væk og fødegrundlaget større. Dermed skal de ikke bruge en masse energi på parring i det spæde forår, men i stedet bruge energien på at få lidt sul på kroppen efter en anstrengende vinter.
Når rådyrene slutter deres brunst starter krondyrene deres. Kronhjortens gevir har gennem sommeren vokset sig stort, og han bruger al sin energi på at hævde sit territorium. Han skraber sølehuller, hvor han ruller sig i en blanding af mudder, duftstoffer, urin og sæd. Hvilket i hunnernes øjne gør han ganske uimodståelig! 
I september kan man gennem natten høre kronhjortenes brølen, der skal gøre opmærksom på deres eksistens og kræfter. Kronhjorten er så optaget af at forsvare sit område og parre sig med hunnerne, at han i brunstperioden ikke tager føde til sig, og han kan tabe op til 50 kg!
|  |
| | | | | |
|
