Vildtafværgning
Det er velkendt, at små planter i en række tilfælde er ganske attraktive for vildtet som fødekilde om vinteren. Den skade, der derved opstår, kan især for juletræers vedkommende være katastrofal for træets udvikling til et ”flot” juletræ.
Den nemmeste måde at undgå problemet er at hegne arealet. Imidlertid er hegning en dyr foranstaltning, som kun lønner sig, hvis der er tale om en værdifuld kultur.
I stedet kan man smøre de enkelte træer med et middel, som frastøder vildtet enten på smagen eller lugten. Det er en simpel og hurtig måde at klare problemerne på.
Gyllebo
Gyllebo virker repellent pga. lugt og smag og virker på både hjortevildt, harer og mus. Midlet udsprøjtes i oktober – november, eller inden vildtet begynder at bide og efter behov i løbet af vinteren. Midlet må ikke bruges ved temperaturer under 0° og kun på tørre planter. Midlet bruges ufortyndet ved udsprøjtning.
Sprøjtevejledning: klik her!
Køb produktet her!
Vildthegning
Juletræskulturer
Det er ikke tilstrækkeligt at benytte et repellent-middel, som frastøder vildtet ved hjælp af lugt og smag. Repellenten beskytter i de fleste tilfælde kun topknoppen og ikke sidegrenene - hvilke har stor betydning for kulturens kvalitet.
Hvorvidt man i kulturer med nobilis, grandis og rødgran skal bruge hegn eller kan nøjes med repellent må være afhængig af den lokale vildttæthed samt af erfaringerne med skader på disse træer. Man skal dog være opmærksom på, at strenge vintre med sne og is øger risikoen for vildtskader - også på træarter, som normalt går fri.
Skader fra hjortevildtet
Om vinteren bliver navnlig topknopper bidt af.
Om foråret, marts-maj, fejer vildet deres opsats på planter af enhver art. Dog skal stammerne forneden være nogenlunde grenfri og tykke nok til at yde en fleksibel modstand, når opsatsen trykkes mod stammen.
Af hjortevildtarterne gør kronvildtet størst skade ved skrælning, hvad enten det er vinter eller efterår.
Et alternativ til indhegninger er, at man i stedet kan smøre de enkelte træer med et middel, som frastøder vildtet enten på smagen eller lugten. Det er en simpel og hurtig måde at klare problemerne på.
Beskyttelse
Hegnets formål er at forhindre bidskader, skrælning og fejning. Hjortevildtet bider særligt nordmannsgran, ædelgran, eg og ask, da det er en ernæringskilde. Harer kan påføre bidskader på næsten alle arter træer og buske. Harer kan skade ikke mindst markkulturer meget alvorligt ved at bide topknopper. I modsætning til hjortevildtet, som spiser af træet, bider haren, fordi den keder sig!
Det kan efterfølgende være nødvendigt at haresikre en hegning, der er opført med stålgærde med et fodnet af hønsevæv. Strenge vintre øger skadefrekvensen.
Hegningens levetid
En blivende hegning bruges f. eks. ved planteskoler, juletræsarealer, parker og haver (tidshorisonten omfatter mere end 10-12 år).
Hegnstrådens levetid varierer med belastning i form af fysisk overlast og rust. Varmgalvanisering med zink beskytter mod rust. Tykkelsen måles normalt i gram/m² (190-250 g/m²). Alt andet lige holder den kraftigste tråd med det tykkeste lag zink længst.
Se vores udvalg af hegn: klik her!
Til hjørnestolper og pæle kan med fordel bruges robinie, eg, lærk, cypres, tuja. Trykimprægneret træ findes både som savskåret og rundstokke i forskellige længder og diametre. Der kan også bruges galvaniseret 3/4” rør eller pæle af jern (vinkel eller T-profil).
Se vores udvalg af pæle og hegnstilbehør: klik her!
Ønsker du en dybere og mere omfattende viden om træ og træets levetid, kan du læse mere på Teknologisk Instituts hjemmeside.
Højde på hegn
Ønsker man at holde råvildt ude, gøres det bedst ved at sætte et hegn på mindst 160 cm i højden og en afstand på ca. 15 cm mellem de lodrette tråde. Denne højde er dog kun ment som vejledning, da man flere steder bruger en hegnshøjde på 140 cm - med succes.
Lovgivning
Tilladt færdsel må herved ikke forhindres eller vanskeliggøres.
Ønskes der opsat hegn i forbindelse med skel eller udenom skove, bør man udvise forsigtighed og rådføre sig med både hegnsloven og naturbeskyttelsesloven. Der kan også være lokale vedtægter udstedt af politiet eller kommunen.
| - | Strenge vintre med sne og is øger risikoen for vildtskader |
| - | Af hjortevildtarterne gør kronvildtet størst skade ved skrælning |
| - | Harer kan påføre bidskader på næsten alle arter træer og buske |
