En vildtager skaber bedre livsbetingelser for vildtet. Dette sker primært fordi vildtagren skaber et bedre fødegrundlag og/eller mere dækning. To afgørende faktorer for et velfungerende levested (en biotop).
Fødegrundlaget kan øges direkte ved at vildtet kan æde afgrøden, eller indirekte ved at afgrøden er værtsplante for eksempelvis insekter, der så er føde for hønsefugle, især deres yngel.
Dækningen kan fungere året rundt eller i specifikke perioder, hvor der er særlig behov for dækning – eksempelvis i yngleperioden.
En velfungerende vildtager resulterer i, at vildtet får en ekstra mulighed for føde og/eller dækning. Samtidig vil en vildtager ofte forbedre levevilkårene for den samlede fauna.
En forudsætning for en vellykket vildtager er kendskab dels til de forskellige vildtarters krav og dels til de mulige afgrøder og deres indpasning under forskellige forhold. Vildtagerens formål skal allerførst defineres.
Et formål kan være, at vildtageren skal fungere som ekstra fødetilskud til eksempelvis råvildt og hare i den sene vinter og det tidlige forår –en tid på året hvor de fleste vildtarter har brug for et fødetilskud. Årsagen hertil er, at de naturlige føderesurser er ved at være udtømt, og først når forårets friske spirer dukker frem, vil fødeudbudet igen være tilstrækkeligt.
Et andet formål kan være, at vildtageren skal være med til at sikre et varieret udbud af insekter, således at hønsefuglenes kyllinger får gode muligheder for at fouragere. Bladhvepse, cikader, bladlus, tæger, biller, larver etc. giver kyllingerne livsnødvendig proteinrig føde, som de skal have straks efter de er klækket og ca. 3-4 uger herefter. Desværre er udbuddet af insekter i det åbne land normalt ikke tilstrækkeligt varieret. Der er kun ¼ tilbage af de insekter, der fandtes i det åbne inden man begyndte at anvende pesticider. I visse områder findes der måske kun få arter, hvilket betyder at kyllingerne ikke trives og i værste fald ikke er i stand til at overleve. I dette tilfælde er vildtageren altså indirekte med til at sikre føde til bestemte vildtarter – eksempelvis agerhøns – ved at levestedet for insekter etableres i form af vildtafgrøder, der understøtter et rigt insektliv.
Et tredje formål kan være at give harekillinger et fødetilskud i sommerperioden, hvor de ofte har svært ved at finde friske grønne spirer, når alting står modent.
Formålet kan også være at etablere vildtagre som midlertidige vildtplantninger – såkaldte flyvende remiser –der fungerer som erstatning for rigtige vildtplantninger, f.eks. indtil en nyplantet vildtplantning er vokset til.
Formålet kan også være at fungere som aflastning for skovbruget, dvs. mindske skader på træer og buske.
Endelig kan vildtageren fungere som skjul/dækning i forbindelse med jagtafholdelse, hvor vildtageren giver mulighed for at samle vildtet og forsøge at styre det, eller som egnede redepladser for de jordrugende fugle.
Der er mulighed for støtte til etablering af vildtagre på støtteberettigede landbrugsarealer og naturarealer. | 
