Vildtplantninger og levende hegn Beplantninger for vildtet skal først og fremmest skabe dækningsmuligheder i det åbne land. Derudover vil planterne med deres frugter og bær give føde til en lang række vildtarter. Det er desuden gennem en beplantningsplan, at naturbrugeren sikre udyrkede arealer i det åbne land – lysåbne naturtyper - hvor vildtet vil kunne finde føde. Alt sammen medvirkende til at skabe attraktive levesteder for vildtet og dermed en bedre jagt.
 HedeDanmark rådgiver inden for vildtforvaltning og implementerer også gerne efterfølgende vildtplantningsprojekter.
Der er flere særdeles attraktive tilskudsmuligheder både hvad angår etablering af beplantninger og efterfølgende pleje, samt i bestemte tilfælde indkomstkompensation for det areal der beplantes.
Nedenstående er eksempler på relevante overvejelser, som HedeDanmark rådgiver i inden vildtplantningsprojektet skal gennemføres: - Hvilke vildtarter skal beplantningen tilgodese, og dermed hvilken funktion skal beplantningen have?
- Skal beplantningen være et levende hegn eller en vildtplantning?
- Hvor og hvornår skal man plante? Er der nogle områder, der naturligt fungerer som ledelinier og ”trædesten” for vildtet, og som dermed skal tænkes ind i en større sammenhæng?
- Hvilke regler gælder? Er der steder hvor plantning ikke må ske, og kan man få tilladelse, selvom lovgivningen umiddelbart forbyder beplantning?
- Hvad skal man plante? Hvilke træarter passer til den givne lokalitet – her tænkes på jordbunden og klimatiske forhold?
- Er der tilskudsmuligheder?
- Hvordan etableres beplantninger? Skal der ske jordbehandling? Hvordan planter man? Skal der renholdes?
- Hvordan skal beplantninger plejes?

Etablering af et levende hegn eller en vildtplanting kan have flere formål. Det kan være et ønske om bredt set at tilgodese vildtet i det åbne land, som medvirker til at skabe en velfungerende biotop for markens vildt. Eller at give gode jagtmuligheder, hvor plantningen giver god dækning for fasaner, og derved fungerer som en såt – et afgrænset område på terrænet, der afdrives for vildt under jagtafholdelse.
Fra ide til handling HedeDanmark tilbyder total- eller delentreprise for etablering og pleje af vildtplantninger og levende hegn. Dette gælder: - Udarbejdelse af planteplan og total budget eller delbudget for plantningsprojektet.
- Projektstyring, herunder indhentelse af fornødne tilladelser.
- Jordbehandling.
- Plantning.
- Efterfølgende pleje.
|