Vintertjeneste
Snerydning og saltning handler om, at alle skal kunne færdes sikkert og undgå ulykker. Når du laver en aftale om vintertjeneste med HedeDanmark, behøver du ikke bekymre dig om snerydning og saltning – det klarer vi.
Vi kan tilbyde en effektiv og fleksibel aftale om saltning og snerydning og har fokus på, at det skal være sikkert for både jeres kunder og medarbejdere at færdes udenfor.
Hvorfor lade HedeDanmark stå for saltning og snerydning?
- vi har en døgnbemandet vagtordning, der dækker hele landet
- vi holder os selv orienteret om vejrforholdene og rykker ud i et område så snart, det er nødvendigt
- med en stor, moderne maskinpark er vi altid parate til at køre ud til alle vores kunder på én gang – døgnet rundt
- vi leverer snerydning og saltning til tiden
- vi kan benytte os af de fordele, der er ved stordrift, og kan levere en effektiv administration af vintertjenesten
Vi arbejder lokalt
Vi har aftaler med over 1.000 ejendomsselskaber, virksomheder og kommuner, hvor vi udfører vintertjeneste. HedeDanmark er en landsdækkende virksomhed, men vi arbejder lokalt. Det betyder, at vi kan drage nytte af de ressourcer, vi som en stor virksomhed har, samtidig med, at vi er lokalt til stede i hele Danmark. Vi er i besiddelse af de logistiske værktøjer, som kan gøre snerydning og saltning langt mere effektiv for den enkelte kunde.
Fleksible løsninger
Vores løsninger er fleksible, og vores mål er at finde frem til en løsningsmodel, der er tilpasset kunden og de ønsker og forventninger, som den enkelte kunde har. Med vores eget mandskab og udkaldsberedskab skal du aldrig vente forgæves, men kan overlade saltning og snerydning til os – både hvad angår selve udførelsen og administrationen heraf.






/upscale(true)/canvascolor(0xffffffff)/crop(false)/sneryddet_vej.jpg)
/upscale(true)/canvascolor(0xffffffff)/crop(false)/Vint-12_0076x655.jpg)
/upscale(true)/canvascolor(0xffffffff)/crop(false)/Vint-12_0263x655.jpg)
/upscale(true)/canvascolor(0xffffffff)/crop(false)/Vint-12_0342x655.jpg)
/upscale(true)/canvascolor(0xffffffff)/crop(false)/Vint-13_0075x655.jpg)
