Myte aflivet om fosfor i restprodukter
Forventningens glæde er nogle gange den største. Det viste sig heldigvis IKKE at være tilfældet, da Aarhus Universitet afholdt afsluttende temadag om resultaterne af det 4-årige projekt med arbejdstitlen GØDP, der dækker over ”Gødningsværdi af fosfor i restprodukter”.
HedeDanmark har deltaget i projektet, og afrapporteringen var ventet med spænding. Andre var også spændte – i alt kunne 60 personer deltage, og flere måtte sande, at der var alvor bag ordene ”først til mølle”.
Grundige undersøgelser ligger til grund for resultaterne
Gennem de seneste 4 år er der udarbejdet en række grundige markforsøg, laboratorieforsøg samt litteraturgennemgange for bedst muligt at kunne fastslå, hvorledes fosforeffekten af restprodukterne er, når der skal gødes landbrugsafgrøder. En række forskellige restprodukter er undersøgt for deres fosforeffekt. Af relevante i denne sammenhæng kan nævnes biogødning (spildevandsslam) fældet med både jern og aluminium, komposteret husholdningsaffald, halmaske, kød- og benmel – alt sammen testet mod traditionel, industrielt fremstillet fosforhandelsgødning. Selvom fosfor er et vanskeligt næringsstof at undersøge, er forskningsprojektet kommet frem til en række gode og brugbare resultater.
Fosfor i restprodukter kan generelt erstatte fosfor i handelsgødning
Vigtigste konklusion er, at fosforgødningseffekten af langt de fleste restprodukter er ganske god. Som forventelig er den ikke lige så god, som hvis landmanden benytter industrielt fremstillet gødning, men i langt de fleste tilfælde er den helt tilstrækkelig til at sikre optimal vækst i de fleste afgrøder. Fosfor er en langsomtvirkende gødningskilde – uanset oprindelse. Hvis bare jorden generelt er tilstrækkelig forsynet med fosfor, er der ingen forskel mellem at benytte fosfor i handelsgødning og fosfor fra restprodukter. Hvis jordens indhold af fosfor i forvejen er lav, bør man ikke udelukkende benytte restprodukter som fosforgødningskilde.
Fosfor i halmaske virker overraskende godt
En for mange lidt overraskende konklusion var, at fosfor fra halmaske virker ganske godt. Den generelle opfattelse har ellers været, at fosfor fra halmaske ikke har været specielt tilgængeligt, da asken er blevet varmet så højt op, at den er smeltet sammen i klumper, hvorfra fosfor kun over meget lang tid er blevet frigivet. Dette synes ikke at være tilfældet. Og det er da glædeligt i en tid, hvor flere store kraftværker stiller om fra olie og kul til biobrændsler.
Illustration: Et typisk kredsløb for fosfor uden genanvendelse betyder et stort tab af de ikke-fornybare ressourcer. Med den nye viden slås det fast, at fosfor i genanvendte restprodukter er en god kilde til planterne.
HedeDanmark ser stor effekt i at deltage i forskningsprojekter
HedeDanmark har siden starten af projektet deltaget i en række koordineringsmøder, hvor foreløbige resultater er blevet fremlagt, og hvor beslutninger om fremtidige undersøgelser er blevet taget. HedeDanmark ser stor værdi i at deltage i sådanne ”praksis-relaterede” projekter, da vi med vores erfaring kan være med til at sikre, at projekterne får værdifuld input og viden. Derigennem kan I være med til at sikre, at resultaterne bliver meget konkrete og brugbare.
Tak til bl.a. Aarhus Universitet og SEGES for at blive inviteret til at deltage i projektet. Vi deltager gerne i lignende udviklende projekter en anden gang!
Slides fra det afsluttende møde kan findes på hjemmesiden for Brancheforeningen Genanvend Biomasse.
