Anlægsgartner

Over 50 års erfaring med alt fra simple til komplicerede anlægsprojekter har gjort os til en landsdækkende anlægsgartner, der leverer løsninger af høj kvalitet til virksomheder, kommuner, boligselskaber mv.

En anlægsgartner anlægger og plejer udendørsarealer og kan være både faglært og tillært. I praksis inddeles anlægsgartnere typisk i to hovedkategorier, der definerer deres primære speciale:

Grøn anlægsgartner

grøn anlægsgartner

Arbejder typisk med etablering og pleje af bede, hække, træer, buske, græs og andre typer af beplantninger.

Grå anlægsgartner

Grå anlægsgartner

Arbejder typisk med etablering og renovering af hårde belægninger, såsom brosten, fliser, beton mv.

Historie

HedeDanmarks anlægsgartnere har rødder helt tilbage til 1965 og har flere generationer af dygtige grønne og grå anlægsgartnere,
der arbejder tæt sammen med andre hovedgrupper på vores anlægsgartnerhold:

  • Tilbudsberegnere: anvender vores professionelle kalkulationssystem til præcis beregning af omkostningerne i jeres projekt, hvilket er fundamentet for et godt projekt
  • Projektledere: projektlederen har det overordnede ansvar og holder øje med tidsplan og økonomi
  • Formænd: formanden styrer arbejdsgangen og logistikken på byggepladsen
  • Brolæggere: brolæggeren er ekspert i sten og hårde belægninger på torv, fortov, gågade osv.

Når du samarbejder med vores anlægsgartnerhold, vil du mærke en stor faglig stolthed over gode kvalitetsløsninger kombineret med en høj effektivitet
og de økonomiske stordriftsfordele, vi har som landets største leverandør af grønne serviceydelser.

Anlægsopgaver

Vores hold er særligt kendte som specialister i store og komplekse anlægsopgaver, men løser både små og store opgaver for virksomheder, boligselskaber og kommuner i hele landet. Uanset opgaven tilpasser vi os jeres ønsker og behov for at sikre den bedst mulige anlægsløsning.

Vi udfører anlægsgartneropgaver for private haveejere, kommuner, offentlige og private institutioner, boligselskaber, boligforeninger, forsyningsselskaber, stat samt alle typer af små og store virksomheder. Vores processer og materiel er særligt egnet til større opgaver og effektive løsninger. Kontakt os nu for at høre mere om, hvad vi kan tilbyde jer.

Nogle af de opgaver, vi udfører, omfatter bl.a.

Anlægsgartner udvikling og design

Udvikling og design: Vi har egne landskabsarkitekter til små og mellemstore projekter, og med en stor sans for den praktiske udførelse og materialevalget kan de skitsere og designe jeres udearealer efter jeres ønsker.

Brolægning

Brolægning: Vi etablerer belægninger med brosten, granit, fliser og andre stenbelægninger.

Klimatilpasning

LAR/klimatilpasning: Vi afleder og forsinker regnvand for at forhindre oversvømmelse.

Grønne tage

Grønne tage: Vi etablerer grønne tage med græs eller anden beplantning på bygninger.

Anlægsgartner planter

Planter: Vi etablerer alle former for beplantninger lige fra fint indrettede staudebede til store læhegnsbeplantninger. Jeres planteleverance kan bestå af helt enkle plantesammensætninger med bunddækkeplantning, der kan renholde sig selv, eller beplantninger med store og nøje udvalgte træer i passende størrelse og form.

Græsetablering

Græsetablering: Vi etablerer græs på alle niveauer. Vores veluddannede personale og specialmaskiner gør os i stand til at anlægge fine prydplæner, brugsplæner, naturgræs eller professionelle fodboldbaner med dræn og vandingsanlæg. Ønsker I et færdigt udseende, kan vi udlægge rullegræs.

Trapper og terrænmure

Trapper og terrænmure: Vi etablerer trapper, mure, stålkanter, træbarrierer og gabioner i mange forskellige materialer – særligt i terræn med højdeforskelle. Terrænmure konstrueres med forsvarlig opbygning og afvanding og som en harmonisk oplevelse i helheden.

Terræninventar

Terræninventar: Vi installerer alle typer af inventar på jeres udearealer, hvilket gør jeres rum funktionelt for jeres brugere. Vi har eksempelvis erfaring med etablering af kunst i terrænet, legepladsudstyr, petanquebaner, tennisbaner, plankeværk og stakit, raftehegn, pergola i terræn, træterrasser, udhuse og affaldsstationer.

Belægninger

Belægninger: Vi rådgiver om valg af belægningstype, vurderer bærelagets opbygning og udfører både hårde belægninger i sten (se brolægning) og asfalt samt blødere og løse belægninger i f.eks. slotsgrus, knust stenmel eller træ til terrasser, arkadebelægninger og gangbroer.

Sprøjtesåning

Sprøjtesåning (hydroseeding): Til etablering af græs og blomster på særligt vanskelige arealer udfører vi sprøjtesåning med en blanding af frø, gødning og klæbemiddel, der kan sprøjtes med højt tryk i en afstand af op til 100 m. Vi anvender f.eks. sprøjtesåning til vejrabatter, skråninger, blomsterenge og regnvandsbassiner, hvor en traditionel græssåning er vanskelig, omkostningskrævende eller teknisk umuligt.

Kom med til rejsegilde ved pandaanlægget i Zoologisk Have

Selv på helt særlige opgaver er tilgangen grundlæggende den samme for vores anlægsgartnere. Der skal altid leveres et godt produkt.

Nyanlæg og renovering

Vores anlægsgartnere arbejder i alle områder, men de fleste byggeprojekter foregår i byområderne. Her har vi samlet en liste over de mest almindelige områder, vi arbejder i.
 

  • Udeskoler: Vi etablerer læringsrum i udearealer hos skoler og institutioner, hvor I med amfiscener og overdækninger kan skabe læringsrige oplevelser med bevægelse og frisk luft.
  • Sansehaver og snoezelhaver: Vi skaber sanse- og snoezelhaver, der giver helt unikke udeoplevelser for institutioner, specialinstitutioner og plejehjem i hele landet.
  • Legepladser: Vi har egne landskabsarkitekter og etablerer unikke, specialdesignede legepladser og uderum i skoler, børnehuse, børnehaver, parker og andre udearealer.  
  • Boliger: Vi udfører f.eks. anlæg af gårde, haver, legepladser og øvrige anlæg omkring beboelsesområder for boligselskaber, boligforeninger, grundejerforeninger eller det offentlige. Vi hjælper både med nybyggeri og renovering af jeres eksisterende anlæg, hvor vi sikrer en god kommunikation og koordinering med stedets beboere for at tage mest muligt hensyn til dem, der lever i området.
  • Torve: Vores hold har stor erfaring med renovering og etablering af både små, store og kæmpestore torve og parker, hvor vi gør meget ud af forarbejdet for at sikre løsninger, der holder i mange år. Er etableringen af f.eks. bærelaget ikke i orden, skal der ikke køre mange renovationsvogne over pladsen, før belægningen forskubber sig – og hvis ikke jorden er forberedt rigtigt, trives beplantningen heller ikke.
  • Parker: Vi hjælper med hele etableringsprocessen fra skitse til installation af lys og udstyr. Nogle parker renoverer vi med stor respekt for traditioner og den oprindelige haveplan og stil. Andre nyanlægger vi som moderne parker med masser af teknologi. Den moderne park: Landet rundt foregår etablering af parker i stigende grad med ny teknologi, såsom intelligente løbebaner mv. Den klassiske park: Gammelt behøver ikke at være forfaldent. Mange ældre byparker har sjæl og er designet efter bestemte traditioner. Vi kan både renovere den gamle parks søer og bassiner, genplante historiske alleer, anlægge store plæner og implementere teknologi i de helt nye og moderne parker – eller få jeres ønsker til tradition og teknologi til at gå op i en højere enhed.
  • Virksomheder og kulturinstitutioner: Klassisk, naturpræget eller fantasifuldt – anlægget omkring jeres virksomhed eller kulturinstitution bliver ofte en stor del af oplevelsen og det indtryk, besøget efterlader hos jeres kunder eller gæster. Vi har mange års erfaring og anvender gerne vores egne landskabsarkitekter til at skabe det helt rigtige udtryk i jeres udearealer. Via vores grøn pleje- og ejendomsservice-afdeling kan vi også sikre jer en fortsat bibeholdelse af arealet.
  • Gader og veje: Vi udfører alle slags belægninger i granit, asfalt, beton, grus, tegl, træ mv. på gader og veje. Vi planter træer, buske og stauder, anlægger græsplæner samt leverer og monterer alle typer inventar, såsom renovationsstativer, cykelskure, tørrestativer, legeredskaber og ikke mindst den belysning og udsmykning, der fuldender oplevelsen for brugerne.

Hvad er fordelene ved at vælge HedeDanmark?

Har du brug for en anlægsgartner? Så er der flere fordele ved at vælge HedeDanmark til dine opgaver. Vores erfarne anlægsgartnere står klar til at hjælpe dig.
Fordelene ved at vælge en anlægsgartner fra HedeDanmark er blandt andet:

Anlægsgartner

Høj kvalitet: Stor faglig stolthed og topmotiverede medarbejdere sikrer høj kvalitet i løsningen.

 

grøn anlægsgartner

Kvalitetssikring: I samarbejde med Danske Anlægsgartnere har vi udarbejdet et kvalitetssikringssystem, der konstant forbedres med bl.a. gps- og fotodokumentation.

Grå anlægsgartner

Koordinering: Vi har stor erfaring med koordinering af anlægs- og renoveringsprojekter med mange håndværkere og underentreprenører.
 

anlæg

Planlægning: Vi er specialister i planlægning, der tilgodeser jeres behov.


 

lokal anlægsgartner

Maskinpark: Vi råder over en stor maskinpark, herunder flere specialudviklede maskiner, og kan altid finde de mest optimale maskiner til opgaven.

Anlægsgartner i Danmark

Stordriftsfordele: Vores stordriftsfordele, leverandørsamarbejde og professionelle kalkulationssystem sikrer, at vi altid kan tilbyde høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.

anlægsopgaver

Korte arbejdsgange: Vores fagligt dygtige og topmotiverede formænd er med til at sikre en kort arbejdsgang og hurtig beslutningsproces ude på pladserne.
 

grønne opgaver

Proffessionel sparing: Mange gode samarbejder med rådgivere og landskabsarkitekter har gjort os i stand til at se den overordnede idé bag projektet og komme med konstruktive løsningsforslag.

Anlægsgartner FAQ

Vi modtager mange henvendelser og spørgsmål  derfor har vi samlet de hyppigste her, så du hurtigt og let kan finde svaret på dit spørgsmål. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at kontakte vores erfarne medarbejdere, hvis du har brug for yderligere hjælp eller rådgivning. 

 

  • Dækker I hele landet?: HedeDanmark er en landsdækkende virksomhed, men vi arbejder lokalt. Det betyder, at vi kan drage nytte af de ressourcer, vi som en stor virksomhed har, samtidig med at vi er lokalt til stede i hele Danmark med driftscentre og leverandører.
  • Hvad er jeres erfaring baseret på?: HedeDanmarks anlægsgartnere er tidligere kendt som Skælskør Anlægsgartnere, der blev etableret i 1965 i Skælskør af Ejner Nielsen og opkøbt af HedeDanmark i 2012. Vores anlægsgartnere baserer dermed deres arbejde på mere end 50 års erfaring og gode anlægsgartnerløsninger kombineret med over 150 års erfaring med grønne serviceydelser. I dag dækker vores anlægsgartnere hele Danmark.
  • Hvordan sikrer I et godt anlægsprojekt?: Vi har gennem mange år udviklet en standard for vores arbejde, der omfatter alt fra tilbudsberegningen til selve udførelsen af projektet. Den består bl.a. i planlægning ift. vejr, sæson, mandskab og materialer samt klare procedurer for sagsoverdragelse, oprydning på pladsen, mandskab, materialer.

Kontakt os nu

Stine Porst
Stine Porst

Projekt- og tilbudskoordinator

T: 27 78 60 11


NB: Sjælland

Jan Steffen Pedersen
Jan Steffen Pedersen

Tilbudschef

T: 21 83 50 99


NB: Jylland og Fyn

Udfyld formularen og få en uforpligtende snak om jeres behov. Ved adresse og postnummer bedes du angive oplysninger på det område, hvor opgaven/projektet ønskes udført. 
Vi udfører ikke opgaver for privatpersoner og yder kun rådgivning i forbindelse med opgave/projekt.