Til corporate website English Sitemap
Du er her: Forside /
OFS-655-120

Ansættelse og intro – driftsmedarbejdere

Her får du et generelt overblik over, hvordan et typisk ansættelsesforløb fungerer hos os samt et indtryk af, hvordan vi introducerer nye kolleger til vores virksomhed.

Når du har afleveret din ansøgning, går nærmeste leder i gang med at gennemlæse de indkomne ansøgninger. Han/hun vurderer, hvem der går videre til samtale, og hvem der skal have afslag. På den måde arbejder vi videre med de kandidater, der – blandt meget andet – har fagligheden i orden, og som også ser ud til at kunne fungere i samspil med den konkrete afdeling. De kandidater, der ikke bliver kaldt til samtale, får et skriftligt afslag. 

skov-motorsav-800
 

Sådan afholder vi samtalerne
Det er nærmeste leder, der afholder samtalerne. Hvis vi søger en formand eller teamleder, kan driftslederen invitere en kollega med til samtalen. På den måde er det muligt at sparre med en kollega efter samtalen.

Til samtalen informerer driftslederen om, hvilke opgaver man har i driftscentret, samt hvordan arbejdet er organiseret. Herefter fortæller man mere detaljeret om, hvad jobbet går ud på, hvordan tingene fungerer i den enkelte afdeling og ude hos kunderne. Under samtalen vil kandidaten også få rig mulighed for at præsentere sig selv, og hvordan han/hun ser sig selv i jobbet.

Driftscenter-800

Der kan være en 2. samtalerunde, hvor udvalgte kandidater bliver vist rundt i driftscentret og snakker med udvalgte medarbejdere. Efter samtalen får hver kandidat besked om, hvorvidt han/hun har fået jobbet eller har fået et afslag.
 

Introduktion til jobbet
Den kandidat, som får jobbet, vil få en grundig introduktion til både job og sikkerhedsarbejde af nærmeste leder og nærmeste kolleger i afdelingen. På første arbejdsdag informerer driftslederen om den plan, der er lagt for introduktion til jobbet. Arbejdsmiljørepræsentanten samt tillidsmanden er en del af den introduktion, der følger i den første tid i jobbet. En erfaren kollega vil sørge for at oplære den nye kollega i jobbet – vi kalder det ”sidemandsoplæring”.

outdoor-facility-service-intro-800

Ud over en introduktion til selve jobbet vil den nyansatte også blive introduceret til de mange andre arbejdsområder, vi har i HedeDanmark.

Medarbejderne fortæller
- hvordan var din første tid i HedeDanmark?

 

Vis billede:
Laura Friis Kaare
Stilling:
anlægsgartnerelev
Citat:
"Min første tid har været rigtig god. Kun positiv. Jeg er blevet taget rigtig godt imod af kollegerne på pladsen, og jeg kom hurtigt med ud på opgaverne sammen med en kollega, der fortalte, hvordan det hele fungerer. Efter en kort periode følte jeg, at jeg var rigtig godt med," fortæller anlægsgartnerelev Laura Friis Kaare.
Vis billede:
Birgit Seema Schmidt
Stilling:
Servicegartner
Citat:
"Jeg blev virksomhedsoverdraget, og min driftsleder stoppede, så den første tid var lidt kaotisk. Dengang var jeg faktisk ude fra HedeDanmark i en måned. Da jeg kom tilbage, var der dog mere styr på det. De fandt en dygtig ny driftsleder, og det hele blev meget mere harmonisk. I sidste ende er det kun blevet bedre end min tidligere arbejdsplads. Vi har meget mere samarbejde og frihed til selv at finde de gode løsninger," fortæller servicegartner Birgit Seema Schmidt.


Alle kan tale med alle
Uanset jobfunktion lægger vi vægt på, at alle i HedeDanmark føler sig som en del af virksomheden, hvor vi arbejder efter værdierne Faglighed, Værdiskabelse og Nytænkning.

vandloeb-gravning-800
trae-faeldning-800
 

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker