Skov
Skov
Til corporate website Sitemap
Du er her: Forside /
April_2017_voksbehandling_622x122

April – Miljøvenlig voksbehandling mod snudebiller virker

Barken på unge nåletræsplanter er tynd, hvilket gør dem sårbare over for angreb af snudebiller, som i løbet af kort tid kan ødelægge hele kulturen.

HedeDanmark er i gang med at udvikle og teste en ny metode til bekæmpelse af angreb fra snudebiller, og det foregår ved at behandle planterne med voks inden udplantning. De første resultater af forsøg viser, at miljøvenlig voksbehandling af nåletræsplanter kan afværge angreb fra snudebiller bedre eller mindst lige så effektivt som kemi.

Planterne påføres et lag hvidt voks, som snudebillerne ikke kan gnave igennem. Voksbehandlingen erstatter den kemiske sprøjtebehandling, som i dag er den mest brugte metode. Den hvide voks smeltes og påføres i flydende tilstand, hvorefter planterne straks afkøles. Efter behandlingen er planterne klar til at blive transporteret til kulturen, hvor de skal plantes.

Planterne tager ikke skade af behandlingen, da de afkøles umiddelbart efter påføring af voksen, og behandlingen skal kun foretages én gang. Det er både miljøvenligt og effektivt. HedeDanmark arbejder fortsat med nye forsøg i 2017 inden for en række andre træarter for at få endnu flere erfaringer med, hvor effektiv voksbehandlingen er.
 

April_2017_bille

De første resultater af forsøg viser, at miljøvenlig voksbehandling af nåletræsplanter
kan afværge angreb fra snudebiller bedre eller mindst lige så effektivt som kemi. 

April_2017_voksbehandling

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker