Til corporate website English Sitemap
Du er her: Forside /
ipad-skovbunden-180

Vinderen af HedeDanmarks Forårs Fotokonkurrence er...

Efter en hård voteringsproces har dommerpanellet fundet vinderen af hovedpræmien i HedeDanmarks Forårs Fotokonkurrence blandt 62 billeder.

De mange gode indsendelser har dog gjort udvælgelsen så svær, at dommerpanellet har besluttet at oprette tre sidekategorier for "Den Skæve Vinkel", "Den gode fortælling" og "Det flotte naturbillede". Tillykke til de fire vindere, der har fået direkte besked via mail.


Klik på et billede for at se en stor udgave.


Forårsfotoet 2015 - vinder af iPad Mini 3

Helen Madsen fra Bogense vinder hovedpræmien for Forårsfotoet 2015. I en tid, hvor nye, spændende teknologier trækker børn og unge indenfor, har Helen i det helt rette øjeblik fanget sin datters glæde ved naturen. Helen viser at der er stor glæde ved naturen - også for børn og unge.
 



"Billedet er taget i Hugget skoven på Nordfyn. Jeg har valgt dette billede fordi det gengiver min datters glæde ved at færdes i naturen."


Den skæve vinkel - vinder af Uglen (Paul Anker)

Bo Enemark fra Lemming har udmærket sig ved en skæv og morsom vinkel på forårets spiringer og gør sig derved fortjent til kåringen for "Den Skæve Vinkel".

 


"Der er godt gang i forårsspiringen og jorden er frodig i min have i Lemming. Jeg håber, at snegleværnet i år kan holde de grådige kræ ude. I år prøver jeg noget helt nyt - en gammel glemt kasse øl blev fundet, og godt den ikke bare blev hældt i kloaken :-) Vi glæder os til at se hvad det bliver til."
 

Den gode fortælling - vinder af Uglen (Paul Anker)

Brita Toft Jacobsen fra Almind formår at sætte følelser or erindringer i ord og vendinger på den helt rigtige måde, som fortjener præmien for "Den Gode Fortælling".
 


 

"Mariehønen Eviglad på eftermiddagstur på en svampebesat træstub i Almind. Jeg har valgt dette billede fordi mariehønen minder mig om den ubekymrede barndom hvor skov, bæk og marker var legepladsen og regnorme, tudser og insekter i glas var enhver moders lod i livet."
 

Det flotte naturbillede - vinder af Uglen (Paul Anker)

Frank Sørensen har i Hundested ganske enkelt formået at tage et fantastisk flot landskabsbillede af de ikoniske, gule danske rapsmarker. Det belønner vi med kåringen for "Det flotte naturbillede". 

 


 

"Jeg har taget billedet lige uden for Hundested på Sjælland. Jeg tog billedet af den flotte gule rapsmark, da det for mig er tegnet på sommerens komme. Sammen med det enligt stående træ, der har de sprøde lysegrønne forårsfarvede blade og den blå himmel med de hvide skyer, får jeg en fornemmelse af varmen, duften og varmen."

 

Hovedpræmien
Præmien for Forårsfotoet 2015 er en iPad Mini 3 16GB WiFi i sølv.
Uglen (af Paul Anker)

Uglen af Paul Anker er udført i Egetræ. Hovedet kan drejes og vippes, hvilket giver uglen forskellige udtryk.

Om konkurrencen

Konkurrencen og promoveringen er ikke sponsoreret, støttet, administreret af eller forbundet med Facebook eller Apple.
 

Har du spørgsmål til konkurrencen.

Bliv klogere
Læs om vores arbejde i byen, landskabet og skoven samt de mange ydelser, vil tilbyder.

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker