Til corporate website English Sitemap
Du er her: Forside /
taet_paa_grangren

HD NordicTrees – eksport sikrer julen i Europa

HedeDanmark har i en årrække været engageret i produktion og handel med juletræer og klippegrønt og har i dag en stærkt position på de europæiske markeder til glæde for vores mange danske leverandører og samarbejdspartnere.

Eksportafdelingen er med salg af en halv million juletræer med til at sikre julen i hele Europa.
 

Tæt på en halv million juletræer og cirka 1.000 tons pyntegrønt til europæiske hjem bliver hvert år håndteret af HedeDanmarks Eksportafdeling. 

Stærk position på Europas markeder

Der bruges juletræer i hele Europa – og forbruget af kommercielle naturtræer er stigende.

 

Høj kvalitet, konsekvente produktlinjer, seriøsitet, troværdighed og en veltilrettelagt logistik giver HedeDanmarks Eksportafdeling tilfredse kunder i hele Europa. Vi sælger juletræer i 17 lande fra Rusland i øst til UK i vest og Frankrig i Syd.

 

Forudsætningen for vores eksport er et tæt samarbejde med en række danske juletræsproducenter, som hører til Europas bedste, når det kommer til kvalitet, oparbejdning og bæredygtig produktion.

 

Udbuddet af juletræer er stigende, men det samme er efterspørgslen, og vi arbejder målrettet for at øge forbrugerinteressen for juletræer gennem vores opbakning til certificeret Original Nordmann.

Bæredygtig produktion

Europas forbrugere stiller stigende krav om bæredygtig produktion.

 

HedeDanmarks egen produktion af juletræer er certificeret efter den internationalt anerkendte GlobalG.A.P standard for bl.a. bæredygtig produktion af juletræer og pyntegrønt. Produktion efter GlobalG.A.P standarder har bl.a. som mål at mindske belastningen af miljøet gennem reduktion af sprøjtemidler til et absolut minimum og at sikre, at produktionen sker under ordnede arbejds- og sikkerhedsforhold.

Besøg HD NordicTrees
eksport_logo158

Læs mere om handel med juletræer og pyntegrønt på:

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker