Skov
Skov
Til corporate website Sitemap
Du er her: Forside /
Maj-kortmateriale-655x120

Maj i skoven – Aldersklassetabeller – giver et godt overblik

Skovejeren får det store overblik over skovens aldersmæssige sammensætning ved hjælp af en såkaldt aldersklassetabel.

En driftsplan for skoven, som de fleste skovejere har fået udarbejdet på et tidspunkt, indeholder en lang række oplysninger udover selve skovkortet og bevoksningslisten. En af tingene er en aldersklasetabel, men hvad er det nu lige, den kan bruges til i driftsplanlægningen?


Aldersklassetabellen viser aldersfordelingen på de forskellige træarter i skoven, både som tabel og oftest også grafisk i diagramform. Grafikken giver et hurtigt overblik over muligheder og udfordringer i skovens sammensætning, fx: Er der mange gamle bevoksninger? Er der et hul i aldersfordelingen i rødgran? Har jeg en større klump af granbevoksninger fra stormen i 1981?


Med den viden og det overblik står skovejeren og hans rådgiver med et stærkt værktøj til den langsigtede strategiske planlægning af skovdriften. HedeDanmarks skovfogeder arbejder både med den daglige løbende drift og med det lange perspektiv, som hjælper skovejeren til at nå sit mål med skoven.

Maj-diagram-800x600

Maj-kortmateriale_800x600

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker