Til corporate website English Sitemap
Du er her: Forside /
Til nyhedsoversigten
Overskrift:

Forskere og medier farer vild i debat om brug af træ til energiformål

Publiceringsdato uden tid:
28-08-2019
Vis nyhedslabel:
Nyt fra Skov
Intro:

Ugebrevet Mandag Morgen har i lange og stort opsatte artikler kastet sig over anvendelsen af træ i den danske energiforsyning. Af artiklerne kan man få den fejlagtige opfattelse, at afbrænding af flis og træpiller er dårligt for klimaet.

Brødtekst:

Med hjælp fra en række forskere konkluderer ugebrevet, at det vil være bedst for klimaet, hvis vi får stoppet brugen af træ i energiforsyningen så hurtigt som muligt. Intet kunne være mere forkert. Konklusionerne i artiklerne bygger desværre på et fundament af forkerte forudsætninger. Derfor bliver konklusionerne også forkerte. Det gavner på ingen måde klimaet, hvis vi i Danmark stopper med at bruge træflis i vores energiforsyning.

Årsagen er blandt andet, at artiklerne, som er refereret til i flere andre medier, baserer sig på følgende tre grundlæggende forkerte forudsætninger:

  1. Ved afbrænding af biomasse skabes der en kulstofgæld.
  2. Der fældes træer og skove for at producere flis og træpiller.
  3. Man kan ikke være sikker på, at der bindes lige så meget CO2 i de skove, der leverer biomasse til dansk energi, som der fjernes.

De tre forudsætninger viser med al tydelighed, at de citerede eksperter nok har stor teoretisk ballast, men også mangler viden om – eller i hvert fald overser – hvordan moderne skovdrift foregår i praksis. Oveni sparker forskerne også en åben dør ind, når de argumenterer for, at CO2, der bliver frigivet ved afbrænding af træ, skal tælles med i klimaregnskabet. Enig! Det bliver den også allerede i sit oprindelsesland, fordi det er besluttet, at hvert enkelt land skal påvirkes af nettoudviklingen af CO2-bindingen i deres skove. Man kan jo ikke gøre begge dele! Og dermed tælle det med to gange.

Vælger vi at følge forskernes forslag om, at udledningen ved afbrænding skal tælle med i klimaregnskabet og dermed øge Danmarks udledning af CO2 med 19 mio. ton, så skal bruttooptaget i skovene også tælles med. Selv forskere må vel også anerkende, at man ikke alene kan bruge tallet på den ene side af ligningen. Forskernes regnemetode vil selvfølgelig påvirke Danmarks klimaregnskab negativt, da vi importerer meget biomasse. Omvendt vil det have en positiv effekt i de lande, vi importerer fra. Sagen er således også, at regnestykket absolut intet ændrer i det samlede regnskab. CO2 partikler er komplet ligeglade med landegrænser, og derfor er summen den samme for klimaet.

Fakta er, at hvis skovene løbende hvert år optager lige så meget CO2 fra atmosfæren, som der fjernes i form af produkter, der tages ud af skoven, så er CO2-indholdet i atmosfæren neutralt. De produkter, man har fjernet, medvirker til, at vi kan reducere forbruget af fossil gas, olie samt kul og har givet os produkter i form af møbler, emballage, papir, bygninger, tøj m.v. Det træ, vi har taget ud af skoven og brugt til møbler og byggeri, er ovenikøbet lagret i bygninger og produkter i deres levetid. Så det er bedre end CO2 neutralt. Mega godt for klimaet.

 

flis-1-800


Opsparing og ikke gældsætning
Artiklerne bruger flere gange begrebet ”kulstofgæld”. Logikken i artiklerne er, at når man brænder et træ af, så går der lang tid, før et nyt træ er vokset op og har lagret den samme mængde CO2. Først når det nye træ er lige så stort, som det der blev fældet, er der igen balance. Sådan fungerer skovbrug ikke!  

  1. Træ bliver som udgangspunkt ikke fældet for at omdanne det til flis eller træpiller i et varmeværk eller en brændeovn. Træ bliver fældet, fordi vi ønsker at bruge det til møbler, byggematerialer, bioplast, tøjfibre m.v. Ligeledes bliver træ anvendt til byggeri, hvor det i vidt omfang erstatter både plastic, beton og stål, som belaster både klima og miljø – i modsætning til træ. 
  2. Når vi skal fremstille træ, er vi nødt til at fjerne nogle træer, for at andre kan vokse sig så store, at de kan bruges af bl.a. træindustrierne til at skabe borde, stole, bygningstømmer, gulve og meget andet. (Vi planter over 50 træer, for hvert træ der bliver tilbage til sidst). Kun disse træer samt trætoppe og grene, der ikke kan bruges til eksempelvis møbler eller tømmer, ender som flis. Det er altså ikke det 120 år gamle bøgetræs flotte stammer, som ender med at blive til træpiller og træflis. På samme måde som landmanden bruger kornets aks til ølbrygning, brød eller andre fødevarer, bliver kornets strå anvendt til mange andre gode formål.
  3. Flis og træpiller fremstilles også af restaffald som spåner og savsmuld fra savværker, når de oparbejder alt fra fine plankegulve til bygningstømmer og møbeltræ. Fordi træ i sit naturlige udgangspunkt er rundt, mens slutproduktet skal være firkantet, er det cirka halvdelen af træet, der ender som savsmuld og afskårne kanter. Skulle vi lade disse cirka 50 pct. gå til spilde? Vi mener, vi har en forpligtelse til at udnytte hele træet!
  4. Udnytter vi ikke restprodukterne fra trætoppe, grene, afskårne kanter og savsmuld til træpiller, så er alternativet, at affaldstræet vil rådne i skovbunden (og afgive CO2), samtidig med at vi skal bruge mere olie, kul og gas til at fremstille energi. Det er ikke klimavenligt.
  5. CO2-regnestykker handler ikke om at regne på konsekvensen ved at fælde et træ, men derimod på hvad påvirkningen er for atmosfærens indhold af CO2. Eksempelvis på om der i Danmark bliver fjernet mere CO2 fra de danske skove, end de danske skove optager. Fakta er, at der både i Danmark og i det øvrige Europa kommer mere skov og CO2 bundet i skov, end der fældes. Vel at mærke samtidig med at man fælder træer, som bruges til byggeri, bioplast, møbler, tøj og til energi. Ifølge den nyligt udgivne rapport fra FNs klimapanel (IPCC-rapporten) er det netop den bedste strategi for vores forvaltede skove.  

Grundlæggende er det altså forkert at tale om ”kulstofgæld”, som man gør i ugebrevets artikler. I 1700-tallet udgjorde skovene blot 2-3 % af Danmarks samlede areal. Skovarealet er i dag vokset til omkring 14 % – og det vokser stadigt. Den stående vedmasse i Danmark er fra 1990 til 2017 mere end fordoblet (skove og plantager 2017), og dermed er kulstoflageret også fordoblet og det i samme periode, som vi har øget forbruget af biomasse i Danmark markant. I det lys er det vel forkert at tale om ”kulstofgæld”. Tværtimod er det mere retvisende at tale om, at vi i Danmark har investeret i en solid ”kulstofopsparing” i vores træer. Det sammen gælder i Baltikum, hvor skovarealet efter 2. verdenskrig er blevet meget større. 


Styr på bæredygtighed
Det er klart, at vi i Danmark har et problem, hvis vi bruger flis eller træpiller, som kommer fra lande, hvor der ikke er styr på skovdriften, og producenterne ikke kan dokumentere, at skovene drives bæredygtigt. Flere gange i artikelserien nævnes det, at man ikke kan være sikker på, at der er styr på den import, der sker til Danmark.

I Mandag Morgens artikler fremhæves Estland, Letland og Sverige som storleverandører af biomasse til Danmark. Vi skal ikke udtale os om hele verdensproduktionen af træflis, men i de tre lande kan vi garantere, at der er endog meget godt styr på skovdriften. Lovgivningen omkring skovbruget i de lande er mere restriktiv, end den vi kender i Danmark, og der følges i praksis op på, at lovgivningen overholdes. Både Estland, Letland og Sverige har styr på bæredygtighed, sporbarhed og opretholdelse af produktion på arealerne.


Biomasseforbruget pr. dansker er højt
Artiklerne nævner også, at hvis andre lande brugte lige så meget biomasse, som vi danskere gør, så ville der ikke være biomasse nok på verdensplan. Det er korrekt, at der i Danmark bruges meget biomasse pr. indbygger, men lad os lige prøve at skille tingene ad i de to fraktioner; træpiller og flis.
 

Træpiller
Træpiller bruges i Danmark primært til to formål:

  1. Opvarmning af private husstande med træpillefyr
  2. Produktion af energi på kraftværker

Opvarmning af private husstande med træpiller sker ofte på landet, hvor træpillefyr har erstattet halmfyr, brændekedler, olie og naturgas. Det er en ret stor del af forbruget af træpiller, der bruges på dette område. Det er sandsynligvis en løsning, som er midlertidig. Allerede nu er der et skifte på vej med luft til vand-varmepumper, som bliver både mere effektive og billigere. Det kan man politisk anspore yderligere til ved at sænke elafgiften yderligere på el til opvarmning.

Det andet område er kraftværkerne, som har omstillet til brug af træpiller. Det har man bl.a. gjort, fordi det med mindre ombygninger af de gamle kedler var teknisk muligt at skifte fra det stærkt forurenende kul til at fyre med træ. Det var en klog beslutning. Det betød nemlig, at vi hurtigt kunne få kul ud af den danske energiproduktion. Også selvom det er en midlertidig løsning, som forsvinder, når de gamle kulkedler (nu træpillekedler) står til hovedrenovering eller udskiftning. Det hjælper jo ikke at lave varmepumper på el, hvis el er produceret på kul. (Det er stadig en pæn del af vores el, der er produceret på kul). Samtidig betyder det, at vi udnytter restprodukter fra træindustrierne over store dele af verden til træpiller. I modsætning til i gamle dage – for ikke så længe siden – hvor spåner og savsmuld blot blev brændt af bag savværket eller skubbet sammen i kæmpe kompost-bjerge, hvor det kunne ligge og sende metangas ud i luften. Det var ikke godt for klimaet.


Flis bør udnyttes endnu bedre
Flis, der produceres direkte ude i skoven, udgør cirka 2 mio. ton om året i Danmark og bliver primært afsat til decentrale kraft- og kraftvarmeværker. Over 90 % af den flis, der bruges på de decentrale værker, kommer fra lokale skove spredt ud over hele Danmark. Vi er dog også i Danmark begyndt at importere flis, hvilket sker til de store centrale kraftværker, som bl.a. ligger på Amager, ved Skærbæk og Asnæs samt i Randers. Af disse er Amagerværket og Asnæsværket ikke i kommerciel drift endnu.

Vi kan i Danmark producere mere flis, end vi gør i dag. Det kræver imidlertid, at de lokale varmeværker kan aftage mere. Mængderne, som skal bruges på de store centrale kraftværker, er så store, at det er nødvendigt at sejle flis ind fra søsiden – typisk fra lande, som ikke selv kan udnytte flis fra deres egne skove. Det gælder eksempelvis Norge, hvor flis ikke kan konkurrere med ekstremt billig strøm fra vandkraft, og hvor det samtidigt er dyrt at grave fjernvarmerør ned i undergrunden. Brug af fjernvarme er derfor yderst begrænset. Det er ikke noget problem i klimasammenhæng, at vi anvender den flis, som de ikke kan anvende i Norge, Tyskland, Baltikum eller andre steder, og det er helt absurd, at vi ikke skal anvende den biomasse, vi kan producere bæredygtigt i Danmark.

Biomasseforbrug i Danmark katalysator for øget produktion
Vi er på vej mod 10 mia. mennesker og efterspørgslen vil stige på træ. Vi er stadig udfordret af, at de oprindelige skove ryddes for at skaffe plads til landbrug, afgræsning og palmeolie. Det både kan, skal og bør stoppes.

I de forvaltede skove har vi dog en forpligtigelse til at øge produktionen, fordi det kan tage presset væk fra de naturlige skove samt efterlade plads til mere fokus på biodiversitet i skove med højt naturindhold – også i Danmark. Når vi producerer mere træ til byggeri og industri, producerer vi automatisk også mere træ, der kan bruges til energi. På lang sigt kan bæredygtigt fremstillet træ, som ikke kan bruges til byggeri m.v., måske afløse flydende fossile brændsler. Lige nu og i de kommende år er der dog ikke kommercielt andre anvendelsesmuligheder end de danske varme- og kraftvarmeværker. Det store forbrug i Danmark virker derfor som en katalysator for at øge produktionen af biomasse i en række lande, hvilket kan komme os til stor gavn, når der er teknologier klar til at bruge denne biomasse til andre formål. Det er f.eks. målet i Norge, hvor man på sigt gerne vil udnytte biomasse fra skov til produktion af flydende brændsler, og ved afsætning til Danmark kan de få opbygget en værdikæde, der kan levere råvaren.

Biomasse kan ikke gemmes
Vi skal gemme biomassen til andre formål, hører vi flere gange. Biomassen kan ikke gemmes, den rådner, når vi forsøger at gemme den. Produktion af flis kræver en lang forsyningskæde, hvor der skal investeres massivt både i maskiner og teknologi. For slet ikke at tale om kompetencer hos de mennesker, der skal producere den. Det tager lang tid at opbygge en sikker og stabil forsyning fra skov til industri. Det kræver, at vi holder gang i den nuværende forsyningskæde og opbygger den, hvor den endnu ikke findes.

Samtidig stopper vi ikke med at bruge træ til møbler, bygger, tøj og meget andet – blot fordi der ikke er efterspørgsel på biomasse til kraftværker. Rest- og udtyndingstræ vil rådne op i skovbunden, og når man engang er klar med en anden teknologi og har forsøgt at gemme biomassen til dette, så er lageret ikke blevet større. Tværtimod er det blevet mindre. Ligesom alle kompetencer, systemer og maskiner vil være væk. Derfor skal vi ikke alene opretholde forbruget af flis i Danmark. Vi skal øge forbruget af bæredygtigt produceret flis fra Danmark, indtil vi har andre og endnu bedre alternativer. Lige nu har vi ikke bedre aftagere end de decentrale varme- og kraftvarmeværker. Her kan man relativt billigt investere i rene varmekedler til flis, som er teknologisk simple og dermed kort afskrivning. Disse kedler kan fungere optimalt i samarbejde med f.eks. varmepumper, så vi også får mere el ind i varmeforsyningen.

Vores gaskedler på de decentrale anlæg bør derfor konverteres til kombinationsanlæg med varmepumper og biomasse, hvor biomassen primært bruges om vinteren. Det skal være rene varmekedler, som biomassen skal bruges i. De er billige i anlæg, og dermed giver de en større fleksibilitet til at skifte til noget andet, når det er hensigtsmæssigt. Det rigtige er derfor lige nu at øge forbruget af flis i Danmark på de decentrale anlæg, så vi kan komme af med det fossile gasforbrug i varmeforsyningen. Der bør laves vilkår, som medfører, at vores træpilleforbrug kan gøres mindre, ligesom det ikke giver mening at lave flere store kraftværker på ren flis, som skal importeres. På kulkraftværker i Odense, Ålborg og Esbjerg kan det dog give rigtig god mening at lave løsninger, hvor flis indgår i et mix af andre løsninger til varmeproduktion. Det kan være i kombination med varmepumper, geotermi m.v. Forbruget af flis bliver så i en størrelsesorden, hvor det kan leveres fra lokale skove. Igen kan biomasseforbruget dog være på rene varmekedler, som teknologisk investeringsmæssigt er overkommelige og dermed giver en langsigtet større fleksibilitet.

Der bør derfor gøres op med det stop, der p.t. er indført, for at decentrale varmeværker kan skifte deres gaskedel ud med en blanding af biomasse og varmepumper. Det betyder nemlig, at vi får varmepumper i kombination med naturgas, og dermed kommer vi ikke af med det fossile energiforbrug i vores varmeforsyning.

Kontakt / Forfatter:
Michael Glud
Michael Glud
Skovbrugschef
Steen Vincens Riber
Steen Vincens Riber
Divisionsdirektør - Skov
Vis Spot 1 - Højre kolonne:

Tilmeld vores nyhedsbrev

hd_newsletter_spot_grafik

Følg HedeDanmark på de sociale medier

Se bl.a. billeder, video og nyt fra det grønne område.

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker