Til corporate website English Sitemap
Du er her: Forside /
Til nyhedsoversigten
Overskrift:

HedeDanmark hjælper højmose med at holde på vandet

Publiceringsdato uden tid:
28-08-2018
Vis nyhedslabel:
Nyt fra Natur og Vand
Intro:

HedeDanmark skal hjælpe med til at genoprette en sjælden naturtype – højmosen. Projektet er en del af en samlet indsats for at redde 10 danske højmoser fra at udtørre. Det kan sikre levestederne for en række sjældne dyre- og plantearter.

Brødtekst:

Jammerbugt Kommune skal fra efteråret 2018 arbejde tæt sammen med HedeDanmarks eksperter i naturgenopretning for at bevare et stykke sjælden og sårbar dansk natur. HedeDanmark kommer til at stå for alt det praktiske arbejde med genopretningen af en afgørende del af Store Vildmose mellem Brønderslev og Aabybro.

Med sine 268 ha er Aaby Mose i Store Vildmose en af de største såkaldte højmoser i Europa. Men ligesom mange andre højmoser i Danmark er det store område i Nordjylland i fare for at forsvinde.

Store-vildmose-reddet-800
Første "spadestik" til bevaringsarbejdet i Store Vildmose blev foretaget ved en ceremoni mandag den 27. august.

Sammen med fem andre danske kommuner har Jammerbugt Kommune modtaget 42 millioner i støtte fra EU til førstehjælp for truede højmoseområder i Danmark.

10 af EU-millionerne går til højmosen Store Vildmose – den største af projektets højmoseområder, som er ejet Aage V. Jensen Naturfond. Projektets første gravemaskine-spadestik blev taget mandag den 27. august.

”Vi er virkeligt stolte af, at vi får mulighed for – i fællesskab med Jammerbugt Kommune – at redde et stykke truet dansk natur ved hjælp af udstyr og teknik udviklet i HedeDanmark,” fortæller markedschef i HedeDanmark, Mads Lundhøj, og uddyber: ”Det hele handler om at hjælpe højmosen med så at sige at holde på vandet. Vi kommer til at basere os på værdifulde erfaringer fra et lignende naturgenopretningsprojekt ved en højmose i Sorø, hvor vi blandt andet trak en tynd membran omkring hele højmosen – og dermed sikrer, at den ikke tørrer ud,” forklarer Mads Lundhøj.

Sådan kan man beskytte højmosen (arkiv-video):


Bydende nødvendigt
Og det er netop udtørring og vandmangel, der truer de danske højmoser. Højmoser har været udbredte i store dele af Europa, men bl.a. tidligere tiders måde at drive landbrug på med dræning, grøftegravning og udnyttelse af tørv til brændsel og pottemuld har været til skade for denne type natur.
Derfor glæder det projektleder ved Jammerbugt Kommune, Marianne Lindhardt, at indsatsen for at redde højmosen i Store Vildmose nu endelig for alvor går i gang: ”Vi har arbejdet fokuseret med dette siden 2013, hvor seks kommuner gik sammen om at sende en ansøgning om EU-midler til at redde de danske højmoser. Derfor er det en stor personlig tilfredsstillelse, at vi nu for alvor går i gang med det arbejde, vi regner med er endeligt afsluttet i 2021,” siger Marianne Lindhardt.

Projektlederen peger på, at netop HedeDanmarks tidligere erfaringer med lignende projekter har været en afgørende faktor i valget af samarbejdspartner: ”HedeDanmark var ikke bare bedst på pris, men har også overbevisende erfaringer fra projekter, der har mange fællestræk med det projekt, vi nu tager hul på i Store Vildmose. For alle os, der går op i at bevare den særlige og sårbare natur, som højmosen er, er det glædeligt, at vi nu går i gang med det arbejde, der er bydende nødvendigt, hvis de danske højmoser skal overleve.”

Højmoseprojektet omfatter foruden højmosen i Store Vildmose ni andre danske højmoser. Projektet er et såkaldt LIFE-projekt, hvor der gives EU-støtte til Natura 2000-områder. Det er områder, hvor EU-medlemslandene har forpligtet sig til gøre en særlig indsats for at bevare sjælden natur. Ud over Jammerbugt Kommune bliver der genskabt højmoser på de 10 lokaliteter i Randers, Tønder, Rebild, Mariagerfjord og Norddjurs kommuner. 


 

 

Kontakt / Forfatter:
Mads Lundhøj
Mads Lundhøj
Markedschef
Vis Spot 1 - Højre kolonne:
Højmose-gravekasse-hededanmark
En specialdesignet gravekasse kan gøre beskyttelsen af højmosen langt hurtigere at få etableret (arkiv-foto).

Tilmeld vores nyhedsbrev

hd_newsletter_spot_grafik

Følg HedeDanmark på de sociale medier

Se bl.a. billeder, video og nyt fra det grønne område.

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker