Til corporate website English Sitemap
Du er her: Forside /
Til nyhedsoversigten
Overskrift:

HedeDanmark sælger ejendomsmæglervirksomhed fra

Publiceringsdato uden tid:
04-09-2017
Vis nyhedslabel:
Selskabsmeddelelse
Intro:

Fokus på virksomhedens kerneforretning får HedeDanmark til at sælge sin ejendomsmæglervirksomhed, Silva Estate. 

Brødtekst:

Ledelsen i Silva Estate overtager virksomheden, der gennem de seneste 16 år har været en væsentlig aktør på markedet for vurdering og salg af attraktive skov- og naturejendomme.

Fokus på kerneforretningen i den grønne servicevirksomhed og mulighed for at skabe de bedst mulige rammer for udvikling af ejendomsmæglervirksomheden, Silva Estate. Det får nu HedeDanmark til at sælge sin ejendomsmæglervirksomhed fra. Med virkning fra den 1. september overtager den nuværende ledelse i Silva Estate ejendomsmæglervirksomheden fra HedeDanmark.

”Silva Estate er en sund og veldrevet virksomhed, som har haft en kompetent og erfaren ledelse gennem mange år. Silva Estate har udviklet sig fint under vores ejerskab, men HedeDanmarks nuværende strategiske fokus gør, at vi ikke længere er den rette ejer. Handel med skovejendomme har været et selvstændigt forretningsområde uafhængigt af vores primære aktiviteter inden for skovforvaltning. Med et salg til den nuværende ledelse sikrer vi samtidig, at kunderne i Silva Estate får en løsning, som vi mener skaber mest mulig værdi for dem,” siger Lars Petersen, adm. direktør i HedeDanmark.

Silva Estate er etableret i 2001 og blev i 2009 et helejet datterselskab i HedeDanmark. Silva Estate har siden 2009 været ledet af direktør Jesper Just Nielsen. Siden sin etablering har Silva Estate solgt en lang række større og mindre skove, godser og naturejendomme for såvel private og offentlige virksomheder samt fonde m.v. – herunder ikke mindst en række kulturhistoriske ejendomme og kronvildtplantager. Silva Estate har ligeledes udført vurderinger, rådgivningsopgaver samt syn- og skøn på en lang række skov- og naturejendomme over hele landet.

”Det har været spændende og lærerige år og jeg har sat stor pris på samarbejdet i HedeDanmark,” siger direktør i Silva Estate, Jesper Just Nielsen, der samtidig med at stå i spidsen for Silva Estate i en længere periode har været divisionsdirektør og medlem af HedeDanmarks ledergruppe.

”Det er et privilegium at arbejde med rådgivning og salg inden for dette område, og jeg glæder mig over muligheden for at fortsætte og udvikle Silva Estate inden for nogle andre organisatoriske rammer,” siger Jesper Just Nielsen, der fra 1. september vil drive ejendomsmæglervirksomheden fra nyt kontor i Vejle.

HedeDanmark og Silva Estate fortsætter samarbejdet omkring salg af baltiske skovejendomme på det danske marked, ligesom Silva Estate vil løse specifikke rådgivningsopgaver for HedeDanmarks skovejere.

I naturlig forlængelse af salget af Silva Estate fratræder Jesper Just Nielsen sin stilling i HedeDanmark.
 


 

Kontakt / Forfatter:
Anders Lehmann
Anders Lehmann
Kommunikationsdirektør
Jesper Just Nielsen
Jesper Just Nielsen
Direktør - Silva Estate a/s
Lars H. Petersen
Lars H. Petersen
Administrerende direktør
Vis Spot 1 - Højre kolonne:
JJN-skov-til-salg

Tilmeld vores nyhedsbrev

hd_newsletter_spot_grafik

Følg HedeDanmark på de sociale medier

Se bl.a. billeder, video og nyt fra det grønne område.

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | T: 87 28 10 00 | CVR 27623549 | E-mail | Cookies og privatlivspolitikker