Til corporate website English Sitemap
Du er her: Forside /
Til nyhedsoversigten
Overskrift:

Langesømessens grimmeste træer

Publiceringsdato uden tid:
17-08-2018
Vis nyhedslabel:
Nyt fra Skovfrø
Intro:

Vanen tro var HedeDanmark stærkt repræsenteret på årets Langesømesse, hvor tre afdelinger havde stande. Hos afdelingen for Skovfrø tiltrak Morten Krogh sig opmærksomhed med to af messens ubetinget grimmeste træer. 

Brødtekst:

Der mangler ikke perfekte juletræer på Langesømessen - en specialmesse for specialister og interesserede i juletræer og pyntegrønt.

Faktisk kan man nærmest ikke sparke sig frem for harmoniske, kegleformede normanns-grantræer, hvor grenkransene er helt klar til at lægge nåle til glaskugler, lys og papirklip.

langesoe-2018-juletraer
​To grimme træer og et, der adskilte sig markant fra den almindelige nordmannsgran. Sådan var strategien for at adskille sig fra mængden, da HedeDanmarks afdeling for Skovfrø torsdag den 16. august tog på Langesømessen. Foto: Mikkel Andersen

Grimme træer fik opmærksomhed
Det var lige nøjagtigt grunden til, at chef for HedeDanmarks afdeling for Skovfrø Morten Krogh og frøassistent Mikkel Andersen havde medbragt to afpillede trætoppe smækfyldt med grankogler og mildt sagt ikke-symmetriske grene og placeret dem klos op ad stand M, hvor de og deres stand holdt til: 

”Vi ville gerne skille os lidt ud i år – også for at give de besøgende en fornemmelse af, at det betyder noget, om man køber frø, hvor der er arbejdet med at fremelske den gode genetik eller lader sig friste af billigere alternativer. De to trætoppe vækkede allerede fra messens åbning en del opmærksomhed, og folk kom hen og spurgte, hvad meningen med de to gyselige træer var,” siger Morten Krogh.

Optimistisk marked
Ifølge Morten Krogh var årets messe karakteriseret af lidt færre besøgende, men en stigende interesse for frø og langt flere konkrete bestillinger:

”Efter en række år med et alt for stort udbud af juletræer, virker det nu som om, at markedet har tilpasset sig, og udbuddet er reduceret. Mange besøgende talte også om, at der var skader i deres træer, så vi modtog en hel del ordrer på produkter, hvor priserne også er støt stigende,” fortæller Morten Krogh efter en veloverstået messe.

frø-froe-langesoe-3-800

Det uperfekte juletræ
Ud over de to bemærkelsesværdige, uperfekte træer havde afdelingen for Skovfrø medbragt et bud på en art, som måske kan komme til at være fremtidens juletræ – nemlig den såkaldte koreagran.

Det mørkegrønne nåletræ har længe været populært som prydtræ i haver, potter og parker og er en smule mere busket og tæt end nordmannsgran.

”Hele juletræsbranchen går i øjeblikket efter at lave perfekte nordmannsgrantræer, som nærmest ligner plastictræer. Men min fornemmelse er, at den private forbruger faktisk synes, at det er lidt hyggeligt med de uperfekte træer, hvor der sidder en kogle eller to på grenene.” siger Morten Krogh og uddyber:

”Vi bruger i øjeblikket mange ressourcer på at finde og udvikle fremtidens gener til det perfekte juletræ. Men måske vil der også være et fremtidigt marked for et alternativt produkt, der adskiller sig fra de masseproducerede juletræer. Jeg tror, det er vigtigt, at vi udvider paletten og kan tilbyde en stribe forskellige træer, der ikke allesammen ligner hinanden. Vi kan i hvert fald levere genetikken til det,” siger Morten Krogh.

3.000 besøgende

På Langesømessen deltog også HedeDanmarks leverandør af udstyr til produktion af juletræer og pyntegrønt, HD 2412, og HD NordicTrees, som handler med juletræer og pyntegrønt. Begge handelsområder havde egne stande.

Messen selv anslår, at omkring 3.000 fagfolk i juletræsbranchen fra ind- og udland hvert år den tredje torsdag i august lægger vejen forbi Langesø nær Odense.  

 

Kontakt / Forfatter:
Morten Krogh
Morten Krogh
Vis Spot 1 - Højre kolonne:

Tilmeld vores nyhedsbrev

hd_newsletter_spot_grafik

Følg HedeDanmark på de sociale medier

Se bl.a. billeder, video og nyt fra det grønne område.

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker