/Files/Images/kronvildt-1500.jpg

Optælling af vildt med drone

Ved brug af den nyeste teknik kan du som skovejer nu få en effektiv og hurtig optælling af hjortevildtet på din ejendom.

Optællingen foretages ved hjælp af en lille propeldrone med et varmefølsomt (termisk) kamera. Det termiske kamera kan ikke visuelt se gennem træerne, men opfanger varmeudstrålingen fra dyrene. For at få et så nøjagtigt resultat som muligt foretages flyvningerne efter løvfald og inden løvspring, dvs. i perioden november-april.

I utyndede nåletræsbevoksninger er det ikke altid muligt at tælle alle dyrene enkeltvis, men vi kan som regel se en cirkaafstand mellem dyrene og få en fornemmelse af størrelsen på rudlen. På den baggrund kan vi komme med et kvalificeret skøn på, hvor mange dyr der er i rudlen. Hvis vi har en fornemmelse af at alle dyr står i meget tætte nåletræsbevoksninger, kan vi arrangere natflyvninger, hvor vi formoder, at dyrene færdes i det åbne område ifm. fødesøgning. Hvordan vildtet reagerer på dronen under natflyvninger, har vi indtil videre ingen erfaring med.  
 

Kort om flyvning med drone:
Få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål om flyvning med drone.

Kan der flyves om natten?
Ja.

Må man overflyve naboens skov?
Nej, ikke uden forudgående aftale. Dette gælder også private huse og haver, som ligger inden for det område, hvorpå man planlægger at optælle vildtet.

Prioritering
I tilfælde af, at vi får flere opgaver, end vi kan nå at løse, prioriteres skovejere med en skovforvaltningsaftale.

Kan man gå flere ejendomme sammen og få én rapport?
Ja!

Inkluderet i prisen:

  • Overflyvning af arealet med termisk kamera
  • Rapport med overblik over antallet af vildt, inkl. et bud på en fordeling mellem de forskellige vildtarter
  • .kmz-fil, der kan åbnes i Google Earth, hvor man kan se placering af vildtet på luftfoto
  • Alle billeder, der bliver taget på din ejendom, er inkluderet i prisen. Billederne bliver taget med et termisk kamera til eventuel eftertælling af vildtet, og billederne tilsendes elektronisk
/Files/Images/Vildt-på-marken-ved-skoven-800-no-srgb.jpg

FORDELE

Nu kan du som skovejer få en langt mere e­ffektiv optælling af dit hjortevildt, end det tidligere har været muligt:

  • Hurtig og præcis optælling
  • Ingen forstyrrelse af vildtet
  • Filformat, som kan åbnes i Google Earth
  • Samlet rapport med resultaterne
  • Mulighed for eftertælling af vildtet
  • Økonomisk fordelagtigt

Få mere at vide:


Kontakt din lokale skovfoged, hvis du er interesseret i at bestille eller få mere at vide om optælling af vildt med drone på din ejendom. 

Find nærmeste skovfoged

Del denne