Til corporate website English Sitemap
Du er her: Forside /
brænde-råtræ-skov-655-120

Praktikplads ved HedeDanmark,

Skovregion Østjylland

HedeDanmark a/s, Skovregion Østjylland søger en skov- og landskabsingeniørstuderende med tiltrædelse efter nærmere aftale. 

Du vil komme til at indgå i et stærkt team af 8 skovfogeder og driftsledere. Vi spænder fra nyuddannede til helt gamle og garvede Sling’ere. Samlet set har vi viden og erfaring med så godt som alle aspekter i en moderne skovbrugsvirksomhed, ligesom vi beskæftiger os med alle aspekter inden for et moderne skovbrug. Her tænktes ikke kun på de rent skovdyrkningsmæssige dyder og opgaver. Der tænkes også på drift, økonomi, strategi, visioner, ledelse, maskinoptimering, salg, kundehåndtering, logistik, udvikling, opsøgende arbejde, nytænkning, kundepleje, konkurrenceevne, handel, afsætning og ikke mindst projektledelse. Alt dette arbejder vi med for en bred vifte af kunder og samarbejdspartnere.

Du vil blive tilknyttet én skovfoged. Udgangspunktet er, at du via det daglige samarbejde med Søren Strunge (Hold 2006) – hvis dagligdag er centreret omkring en blanding af fastforvaltede ejendomme og mindre kunder – lærer at håndtere og sammensætte de oven for beskrevne elementer. Løbende suppleres med opgaver og samarbejde med de øvrige skovfogeder på skovregionen.

Skovregion Østjylland har en praktisk og løsningsorienteret tilgang til det at drive skovbrugsvirksomhed – og den samme indgangsvinkel har vi til vores SLing-studerende.

Hensigten er, at du efter en grundig introduktion stille og roligt overtager opgaver fra skovfogederne og de sidste 3 - 4 måneder af praktikperioden selv kan håndtere kundebesøg, aftaler med kunderne om konkrete opgaver, projektledelse med koordinering af maskiner, mandskab og produkter samt afslutningsforretningen med kunden. Samtidig bliver du en del af en stor virksomhed med flere afdelinger. Så får du en god idé, kommer der noget, du gerne vil arbejde mere med eller vide mere om – så finder vi det til dig.

Dine opgaver er: 

  • at være assistent for skovfogeden med delt ansvar for økonomi, tilbud og kundeopfølgning mv.
  • planlægning og udførelse af blandt andet skovning, flis- og plantningsopgaver
  • planlægning og udførelse af kampagneprægede opgaver sammen med skovfogeden 
  • selvstændig kundekontakt, udarbejdelse af tilbud og opfølgning 
  • koordinering, anvisning og tilsyn med maskiner 
  • kvalitetskontrol via løbende opfølgning på opgaver udført af medarbejdere og tilknyttede entreprenører 
  • diverse ad hoc opgaver 

Vi forventer, at du: 

  • brænder for kontakt til mennesker 
  • har/får styr på basal viden om praksisnær skovbrug 
  • har et godt humør og lyst til at samarbejde 
  • har eget drive og er selvkørende 

Vi tilbyder: 

  • mulighed for faglig og personlig udvikling 
  • et sted, hvor du får mulighed for at lære alt det faglige, og hvor det er ok at fejle (det er en del af processen) 
  • at du får det ansvar, som du kan bære og har lyst til 
  • deltagelse i forskellige kurser internt i virksomheden og træningsforløb i vores andre afdelinger 
  • et kollegialt fællesskab med stort fagligt netværk såvel lokalt som på landsplan 
  • et komplet skovfogedteam, hvor stemningen er i top, og vittighederne sidder løst 
  • alt i alt en spændende, udfordrende og kompetenceudvidende praktikperiode 

Praktisk: 

  • Daglig gang på fælleskontoret i Følle på Djursland 
  • Det er nødvendigt med egen bil til rådighed 
  • Det vil være praktisk med bopæl omkring Silkeborg/Aarhus/Djursland under praktikopholdet 

Kontakt: 

Har du spørgsmål til praktikken, er du velkommen til at kontakte skovfoged Søren Strunge på M: 20 22 67 09. 

Din ansøgning sendes til: 

Søren Strunge på e-mail: soes@hededanmark.dk senest den 1. marts 2015, mrk.: praktikplads/ Østjylland. Bemærk: Vi søger KUN skov- og landskabsingeniørstuderende til denne stilling.

Læs mere om vores ydelser i skoven
Se topkapning af flådeege
Se manuel topkapning optaget med et hjelmkamera (GoPro).
Have- og parkingeniør hos HedeDanmark
Skovskolen har skabt en film om Have- og parkingeniører. Hør hvordan uddannelsen bruges hos HedeDanmark.
Film om HedeDanmarks værdier
Film fra HedeDanmark viser eksempler på, hvordan HedeDanmarks værdier er en del af det daglige arbejde.

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker