Til corporate website English Sitemap
Du er her: Forside /
1skov-skovforvaltning-655-120

Praktikplads ved HedeDanmark,

Skovregion Sjælland

HedeDanmark a/s, Skovregion Sjælland søger en skov- og landskabsingeniørstuderende med tiltrædelse efter nærmere aftale. 

Du vil komme til at indgå i et ungt team af 4 - 5 skovfogeder og driftsledere. Samlet har vi stor viden og erfaring med moderne skovdrift på sjællandske skovejendomme. Vi har ikke kun fokus på skovdyrkning og driftsoptimering, men også på områder som kommunikation, personlig effektivitet, ledelse og udvikling.

Du vil primært blive tilknyttet skovfoged Lasse Rasmussen (Hold 1997). Lasse har primært sit udgangspunkt i forvaltning af større ejendomme på Sjælland, og udgangspunktet er, at du sammen med ham lærer, hvordan man arbejder med skovforvaltning. Derudover suppleres løbende med opgaver og samarbejde med øvrige ansatte på regionen, og dermed vil du også få mulighed for at lære mere om flisproduktion, skovning, driftsoptimering, logistikstyring mv.

Skovregion Sjælland har en praktisk og løsningsorienteret tilgang til det at drive skovbrugsvirksomhed – og den samme indgangsvinkel har vi til vores SLing-studerende.

Hensigten er, at du efter en grundig introduktion stille og roligt overtager opgaver fra skovfogeder og driftsledere. Vi forventer, at du de sidste 3 - 4 måneder af praktikperioden vil have de fornødne kompetencer inden for skovdyrkning og driftsledelse til selv at kunne håndtere alt fra planlægning til afslutning af opgaver i skoven. Samtidig bliver du en del af en stor virksomhed med flere afdelinger. Så får du en god idé, kommer der noget, du gerne vil arbejde mere med eller vide mere om – så finder vi det til dig.

Dine opgaver er: 

  • være assistent for skovfogeden 
  • planlægning og udførelse af blandt andet skovning, flis- og plantningsopgaver 
  • koordinering, anvisning og tilsyn med maskiner og manuelle entreprenører 
  • kvalitetskontrol via løbende opfølgning på opgaver udført af tilknyttede entreprenører 
  • diverse ad hoc opgaver 

Vi forventer, at du: 

  • brænder for kontakt til mennesker samt skoven 
  • har/får styr på basal viden om praksisnært skovbrug 
  • har et godt humør og lyst til at samarbejde 
  • har eget drive og er selvkørende 

Vi tilbyder: 

  • mulighed for faglig og personlig udvikling 
  • et sted, hvor du får mulighed for at lære alt det faglige, og hvor det er ok at fejle (det er en del af processen) 
  • at du får det ansvar, som du kan bære og har lyst til 
  • deltagelse i forskellige kurser internt i virksomheden og træningsforløb i vores andre afdelinger 
  • et kollegialt fællesskab med stort fagligt netværk såvel lokalt som på landsplan 

Praktisk: 

  • Daglig gang på fælleskontoret i Rønnede eller alternativt Sorø 
  • Det er nødvendigt med egen bil til rådighed 
  • Det vil være praktisk med bopæl omkring Midtsjælland under praktikopholdet 

Kontakt:
Har du spørgsmål til praktikken, er du velkommen til at kontakte skovfoged Lasse Rasmussen på M: 40 26 08 47.

Din ansøgning sendes til:
Lasse Rasmussen på e-mail: lras@hededanmark.dk senest den 1. marts 2015, mrk.: praktikplads/ Sjælland. Bemærk: Vi søger KUN skov- og landskabsingeniørstuderende til denne stilling.

Læs mere om vores ydelser i skoven
Se topkapning af flådeege
Se manuel topkapning optaget med et hjelmkamera (GoPro).
Have- og parkingeniør hos HedeDanmark
Skovskolen har skabt en film om Have- og parkingeniører. Hør hvordan uddannelsen bruges hos HedeDanmark.
Film om HedeDanmarks værdier
Film fra HedeDanmark viser eksempler på, hvordan HedeDanmarks værdier er en del af det daglige arbejde.

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker