Til corporate website English Sitemap
Du er her: Forside /
Skovvandlob-2-655-120

Skov- og landskabs-ingeniørstuderende (Frederikssund)

HedeDanmark i Frederikssund søger en skov- og landskabsingeniørstuderende med tiltrædelse medio september 2015.

HedeDanmark a/s er en af Danmarks førende service- og handelsvirksomheder inden for det grønne område. Du vil blive tilknyttet HedeDanmarks afdeling for Natur & Vand i Frederikssund. Afdelingen dækker geografisk Nordsjælland og Hornsherred. 

Praktikperioden:
I tæt samarbejde med skovfogeder og fagkonsulenter planlægges og udføres ad hoc opgaver inden for de forskellige forretningsområder – bl.a. landskabsopgaver, vandløbspleje og naturgenopretningsprojekter. Du vil umiddelbart blive sat til at løse en lang række konkrete opgaver på egen hånd, og derfor forventes det, at du har stor faglig og praktisk forståelse. Opgaverne kan f.eks. være korttegning, arbejdsledelse og kvalitetssikring, kundebesøg, tilbudsgivning, administrative ledelsesopgaver o.l.

Der vil være mulighed for, at du i perioder kan blive tilknyttet en anden skovfoged, landskabskonsulent eller anlægsgartner på driftsstedet.

Derudover er der mulighed for praktikbesøg på vores øvrige kontorer (arealplanlægning, planteskole m.m.). Mange opgaver vil kræve stor selvstændighed, og det forventes derfor, at du har egen bil.

For at øge praktikperiodens kvalitative indhold opfordres der til samarbejde med de øvrige praktikanter i selskabet.

Kvalifikationer: 

  • du skal forvente en udfordrende hverdag med forskelligartede opgaver og hurtige beslutninger – derfor skal du kunne bevare et godt overblik og have en solid teoretisk ballast 
  • du skal være resultatorienteret – vi går efter dem, der kan og vil noget med deres karriere 
  • kunden er i centrum, og derfor skal du kunne begå dig såvel mundtligt som skriftligt 
  • godt humør og mod på løbende problemløsning er en forudsætning 

Vi tilbyder: 
Du får chancen for et fagligt og personligt berigende år i et kollegialt fællesskab med stort fagligt netværk såvel lokalt som på landsplan. En udfordrende og kompetenceudvidende praktikperiode, hvor du får mulighed for at forme praktikåret inden for dine faglige hovedinteresser. Mulighederne inden for HedeDanmark er mange!

Kontakt: 

Har du spørgsmål til praktikken, er du velkommen til at kontakte skovfoged Michael Tranekjær Skaubye på M: 21 20 94 75.

Din ansøgning sendes til:
Michael Tranekjær Skaubye på e-mail: misk@hededanmark.dk senest den 1. marts 2015, mrk.: praktikplads/ Frederikssund. Bemærk: Vi søger KUN skov- og landskabsingeniørstuderende til denne stilling.

Læs mere om vores ydelser i skoven
Se topkapning af flådeege
Se manuel topkapning optaget med et hjelmkamera (GoPro).
Have- og parkingeniør hos HedeDanmark
Skovskolen har skabt en film om Have- og parkingeniører. Hør hvordan uddannelsen bruges hos HedeDanmark.
Læs om medarbejder-trivsel i HedeDanmark

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker