Skovdrift

Vi har gennem hele vores historie haft skovforvaltning og -drift som en af grundstenene i vores forretning. Vores skovfogeder er lokalt forankret i dit område og særligt kendte for en høj faglighed, effektiv drift og langvarige, personlige relationer. Bestil en uforpligtende snak med din lokale skovfoged.

Skovdrift – den samlende betegnelse for skovforvaltning, skovbrug og skovdyrkning – handler for os om at forvalte og pleje skoven til størst mulig nytte for dig som skovejer. En optimeret skovdrift, der både tilgodeser skovens herlighed, økonomi, biodiversitet og jagt. 

Se året i skoven på 90 sekunder

Kom med på en flot rejse i skovbruget, hvor vi på kun 90 sekunder gennemgår mange af årets aktiviteter i en certificeret dansk skov, der dyrkes ansvarligt med hjælp fra HedeDanmark.

Hvad er god skovforvaltning?

Vores landsdækkende net af lokalt forankrede skovfogeder udgør en faglig stærk ressource, og vi baserer vores ofte langvarige relationer med skovejere på tre grundlæggende løfter

skovdrift

Det gode råd: vi giver råd, vejledning og faglig sparring på forskellige niveauer. Der er mange beslutninger at tage, når man driver en skov. Hos os har du en faglig sparringspartner, der altid arbejder ud fra dine ønsker til skoven og dens udvikling, sundhed og værdi.

skovforvaltning

Den personlige relation: med fagligt velfunderede skovfogeder lokalt placeret i hele landet er det vores mærkesag at skabe en god og personlig relation, der styrker samarbejdet til gavn for dyrkning af din skov.

Skovdyrkning

Den kundetilpassede løsning: ikke to skove er ens, og der kan også være stor forskel på det ønskede udbytte for eje og drift af skoven. Vi er specialiserede i at levere kundetilpassede løsninger, som møder præcis de behov og krav, du har til skovdriften.

Skovning

Kan man både forbedre skovens økonomi og natur?

Ja – skovens økonomi og naturværdier hænger ofte sammen. En økonomisk fornuftig skovdrift afhænger i dag både af en sund og robust skov, en stærk vedproduktion og gode jagtmuligheder. I mange tilfælde vil indtjeningen fra jagt være en betragtelig del af skovens økonomi, og de fleste skovejere har interesse i at sikre skovens bevarelse og gode levesteder for insekter og smådyr, der er fødegrundlaget for f.eks. fuglevildtet. Mange danske skove er i dag certificerede for at sikre en ansvarlig drift.

Hvad betyder skovdriften for klimaet (CO2)?

I Danmark drives skovene ansvarligt i henhold til lovgivning og certificeringsordningerne. Som skovene vokser, øges CO2-indlagringen, og skovene fungerer som et CO2-lager. Ved at udnytte træ til energi fortrænges fossile brændsler som kul, olie og gas. Der udledes dog også CO2 ved afbrænding af træ, hvorfor det er en god ide at opsætte anlæg til at fange CO2-udledningen fra afbrændingen. Træ, som bruges til byggematerialer og møbler, lagrer CO2 og kan erstatte andre energitunge materialer som stål og beton. Det giver derfor god mening at drive skovbrug og producere fornybare råmaterialer.

Skovbrug
Partnerskab for dansk skovbrug

Dansk skovbrug spiller en væsentlig rolle i den grønne omstilling. Det skal anerkendes.

Partnerskab for Dansk Skovbrug er et initiativ taget af Dansk Skovforening, Hedeselskabet, Træ- og Møbelindustrien og Skovdyrkerne.

Hvordan kommer jeg videre?

En skov består af mange forskellige og varierede arealer med hver deres potentiale inden for skovdrift, biodiversitet, jagt og klima. For at du som skovejer kan få opfyldt dine mål med skoven, er det vigtigt at kende både udgangspunkt og potentiale i skoven.
Faglig rådgivning om de forskellige muligheder giver dig som skovejer de bedste forudsætninger for at træffe de rette beslutninger – og opnå dine mål med skovdriften.

Kontakt din lokale HedeDanmark skovfoged for en snak om dine skov.

Pleje af skov

Bliv en del af vores Skovejer FordelsProgram

Med en rådgivnings- eller samarbejdsaftale er du omfattet af en lang række fordele og ydelser. Vi kalder dette for Skovejer Fordelsprogrammet. 

Fordele med en fast skovforvaltningsaftale:

  • Årlig skovgennemgang
  • Årlig aktivitetsliste
  • Skovbrugsfaglig rådgivning
  • Online adgang til Skovportalen med relevante data om din skov
  • Adgang til Skovkort.dk inkluderet – på både mobil og PC
  • Kampagnefordele (f.eks. sæsontillæg, afsætning og merpris på specialeffekter)
  • Afsætningsprioritering – vi prioriterer afsætning af produkter fra skovejere med en fast aftale
  • Opgaveprioritering – vi prioriterer opgaver hos skovejere med en fast aftale
  • Gennemgang for risikotræer – regelmæssig registrering af risikotræer med fotodokumentation og GPS-lokation
  • Skovejermøder, hvor skovbrugsmæssige aktuelle temaer belyses og diskuteres
  • Gratis medlemskab af Hedeselskabet
  • Lokale skovvandringer

Udfyld formularen og få en uforpligtende snak om mulighederne (typisk via telefon).