Skov
Skov
Til corporate website Sitemap
Du er her: Forside /
Toemmer---00401

Tynding

Tynding af skovbevoksninger er ikke noget, man tør overlade til hvem som helst. Nøglen til både skovens sundhed og den samlede økonomi i skovdriften ligger nemlig her.

Den vigtige tynding

Det enkelte træ i en bevoksning skal have lige præcis den rette plads omkring sig for at udvikle sig optimalt. Den rette diameter og m3-tilvækst opnås kun, hvis træet har den rette mængde lys og plads omkring sig. Akkurat som i rækken med gulerødder i en køkkenhave. Hvis ikke man tynder, får man mange, men tynde individer.
 

Groft sagt kan man, inden for et vist spillerum, sige, at en skov producerer et vist antal m3 pr. hektar, og at man ved tynding flytter denne tilvækst ud på et færre antal træer, som derved bliver tilsvarende større og dermed også mere værdifulde.

 

Tynding er samtidig det mest betydende indgreb, man som skovejer kan lave. Man står her med nøglen til hele skovens udvikling og videre produktion.

  • Tynder du korrekt, får du udvalgt de rigtige træer til den kommende bevoksning, og du får fjernet de uønskede individer og giver plads til den optimale træ- og værditilvækst.
     
  • Tynder du forkert, ryger fremtidens træer, og du står med en forhugget bevoksning med skæv træfordeling og en nedsat tilvækst, som vil følge bevoksningen resten af dens levetid.

Det er således i høj grad et tillidsspørgsmål at vælge samarbejdspartner og entreprenør til sine tyndinger. En tillid, vi i HedeDanmark er uhyre bevidste om og forvalter med omhu på de mere end 12.000 hektar skov, vi tynder i hvert eneste år.

 

Råtræeffekter eller flis
Hvorvidt der skal laves flis eller effekter i den enkelte tynding, og hvilke effekter der i givet fald skal aflægges, afhænger primært af to ting:

  • Dimensionen på de træer, der skal skoves
     
  • Den øjeblikkelige markedssituation og dermed efterspørgsel og pris på de forskellige effekter 

Med HedeDanmark som samarbejdspartner har du altid adgang til de nyeste markedsinformationer og sikkerhed for den økonomiske og skovdyrkningsmæssige optimale løsning.


Spørg din lokale skovfoged om råd og vejledning med hensyn til netop dine bevoksninger, så er du sikret det skovdyrkningsmæssige og økonomisk bedste resultat. Du kan finde din lokale skovfoged ved at vælge "Skovning" i kontaktboksen til højre.

 

Find nærmeste kontaktperson


Er du skovejer? Klik her for at læse om vores Skovportal
Klik her og udfyld formularen for at få en uforpligtende gennemgang af din skov
Træ er verdens bedste byggemateriale
Klik på billedet for at se en film om det utrolige råstof
Udtynding af nåletræer

© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker