Grøn Service
Grøn Service
Til corporate website Sitemap
Du er her: Forside /

Vejservice

Vejservice omhandler vejtilsyn, snerydning og saltning, græsklipning, ukrudtsbekæmpelse, beplantningspleje, affaldsindsamling, afvanding af rabatter, vedligehold af rastepladser, renholdelse af toiletter samt opsætning af kantpæle og skilte langs veje.

HedeDanmark har flere års erfaring med drift og vedligehold af veje og de relaterede grønne områder. Det vil sige græsklipning, ukrudtsbekæmpelse, beplantningspleje, affaldsindsamling, vedligehold af rastepladser, snerydning og saltning. Men også renholdelse af toiletter og opsætning af skilte langs veje kan indgå som en del af vejserviceopgaven. Som en naturlig del af denne type entrepriser udfører vi også renoveringsopgaver langs vejene.
 

Da der ofte er behov for at få udført mange forskellige aktiviteter i forbindelse med vedligeholdelse af vejnettet, kan opgaverne med fordel samles, således at entreprenøren kan udføre flere forskellige opgaver i samme område. Dermed kan der opnås stordriftsfordele, og opgaven bliver nemmere at håndtere for kunden.
 

HedeDanmark har leveret vejservice for offentlige kunder i Danmark siden 2006. I dag er HedeDanmark én af de ledende private udbydere på det danske marked.

 

Vejserviceopgaver bliver ofte udført som en partnerskabsaftale. Dette sikrer, at ressourcerne udnyttes bedst muligt og fordrer en god og tillidsfuld dialog mellem parterne. Vi har dokumenterede erfaringer for, at vejservice, der håndteres inden for en partnerskabsaftale, kan medføre betydelige besparelser for kunden, samtidig med at vi som privat entreprenør kan opnå et tilfredsstillende afkast.

Læs mere om HedeDanmarks Partnerskabsaftaler her.

Find nærmeste HedeDanmark kontaktperson


© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker