Landskab
Plantning
Til corporate website Sitemap
Du er her: Forside /
vildt_skovrejsning

Vildt i skoven – skab de rigtige betingelser, når du planter din skov

Når man planter en ny skov, forbedrer man levevilkårene markant for mange forskellige vildtarter. 

Uanset hvordan din skovrejsning udformes og etableres, vil du i løbet af kort tid opleve, at den bebos af arter som hare, råvildt, fasan og ræv foruden et utal af småfugle.
 
Men man kan gøre noget aktivt for, at skoven bliver så attraktiv som muligt enten for vildtet generelt eller for specifikke vildtarter.

Følgende fem faktorer er afgørende for, hvor vildtvenlig en skov er:

Dækning

For at sikre dækning til småvildtet skal man overvejende plante lystræarter, der slipper en stor andel af sollyset igennem og dermed giver mulighed for, at der kan gro buske og anden vegetation i skovbunden.

Ved at plante grupper af nåletræer sikrer man godt skjul til såvel store som små dyr især om vinteren, hvor løvtræerne står uden blade.

Vildt_Daekning

Føde

En lysåben skov med en varieret skovbundsvegetation giver langt større fødeudbud til vildtet end en skyggefuld skov. Derfor er det vigtigt at vælge de rigtige træarter.
 
Mange af de buske, der gror i skovbrynet, producerer frugter eller bær, hvilket naturligvis kan være en vigtig fødekilde. I bevoksninger domineret af lystræarter kan man indplante en mindre andel buske allerede ved etableringen, eller man kan lade dem sprede sig fra skovbrynet.
 
Mange skovrejsere bevarer ubevoksede arealer i eller omkring skoven. Disse kan, hvis de passes rigtigt, være en stor fødekilde for især hjortevildt og harer. Det er vigtigt, at arealerne slås med jævne mellemrum, så der hele tiden er friske skud. Uden slåning bliver arealer hurtigt domineret af tørt vissent græs, som vildtet har meget begrænset nytte af.
 
Når skovrejsning etableres uden efterfølgende renholdelse (typisk ved reolpløjning), såes normalt en dækafgrøde af rug. Rugen producerer værdifuld frøføde til hønsefugle og småfugle de første år efter etableringen.

Vand

Vand tiltrækker en masse dyr – store som små. Derfor er det et stort plus, hvis der kan skabes en eller anden form for vand i eller i forbindelse med skovrejsningen.
 
Ofte er det muligt at lave et vandhul på den laveste del af arealet. Omkring det vil man oftest lave en lysning, så man kan nyde udsigten på afstand, og så der kommer masser af sollys ned til vandspejlet. Det sikrer de bedste muligheder for, at der kan skabes et sundt og naturligt vandmiljø med hvad, der dertil hører af planter og dyr.
 
En anden løsning kan være at omdanne en drænledning til en åben grøft. Det giver ikke en flot udsigt som vandhullet, men det giver vildtet adgang til vand. Desuden slipper man for problemer med, at drænene med tiden stopper til.


Vildt_vand

En god tommelfingerregel inden for vildtforvaltning er, at man skal ”holde vinden ude og lukke solen ind”. Hvis en skov kan opfylde de to ting, er der en god chance for, at vildtet vil opholde sig der. Derfor har et godt skovbryn enormt stor betydning! For skovbrynet skaber netop læ til den bagvedliggende skov.
 
Som nævnt under dækning kan man med fordel plante nogle grupper af nåletræer for at sikre et godt tæt område i skoven –også om vinteren. Her vil vildtet altid kunne finde læ og ly uanset vejrforholdene.


Vildt_skovbryn_efteraar

Sollys

Som nævnt ovenfor skal man lukke sollyset ind i skoven. Vildtet – og især småvildt som harer og hønsefugle – har stort behov for at kunne varme og tørre sig. Desuden er masser af sollys en forudsætning for, at buske, græs mv. kan gro optimalt og dermed producere værdifuld føde til vildtet.

 

De lysåbne arealer i skoven skal derfor have en vis størrelse, for at træerne med tiden ikke skal skygge for meget.


Vildt_sol_hare

Variation og randzone

Overordnet er variation et vigtigt nøgleord. Variation dækker både over forskellige træ- og buskarter og vekslen mellem bevoksede og ubevoksede arealer. Overgangen herimellem kaldes for en randzone, og det er den del af skoven, der er allervigtigst for vildtet. For i randzonen er der ganske kort afstand både til skovens sikre skjul og til skovbrynets og de åbne arealers fødemuligheder. Undersøgelser hos råvildt har vist, at når man øger mængden af randzone, mindsker man dyrenes home range (territorium). Og så er der plads til flere individer på samme areal.

Man opnår mest mulig randzone ved at lave den ydre afgrænsning af skoven samt skovveje og lysninger inde i skoven snoede frem for lige.

Hegning

Ofte er det nødvendigt at hegne en skovrejsning de første år for at hindre vildtet i at skade træerne. Hvis man tilplanter større arealer, bør man lave vildtpassager, så man ikke hindrer vildtets frie bevægelighed i området. Man kan for eksempel udforme skoven i forbindelse med åbne områder, sådan at der plantes arter, som vildtet sjældent bider.

Forbindelse til andre naturområder

For de mindre vildtarter er en dyrket mark på bare nogle få hektar en endeløs ørken. Hvis de skal have nogen chance for at sprede sig, skal der være en forbindelse, en ledelinie, til et andet område, hvor vildtet findes. Ledelinierne kan være læhegn, vildtagre eller udyrkede striber i markerne. Udover at disse giver vildtet mulighed for at sprede sig, udgør de vigtige fouragerings- og redesteder.
 

 

Find nærmeste HedeDanmark kontaktperson


© HedeDanmark a/s | Klostermarken 12 | DK-8800 Viborg | CVR 27623549 | Kontakt os | Cookies og privatlivspolitikker