

Citruspulp – billigt energiboost til kød- og malkekvæg
Med citruspulp fra juiceproduktion kan dit kvæg få glæde af et billigt, vitamin- og energirigt fodermiddel.

Under produktionen af juice bliver saften presset ud af citrusfrugterne. Citruspulp er den rest af skræl og frugtkød, der er tilbage, når der ikke kan presset mere saft ud. Citruspulp fra HedeDanmark er pulp fra appelsiner og mandariner.
Citruspulp har en række fordele, som dine dyr kan få glæde af, hvis du lader citruspulp indgå i din foderplan. Kontakt vores medarbejder, så du kan høre mere om fodermidlet.

Hvad består citruspulp af?
Indholdet kan variere og er afhængigt af juiceproduktionen.


Eksempel på en foderanalyse
Indhold | Resultat |
Tørstof | 23,5 % |
Råaske | 33,8 g/kg ts. |
Råprotein (N*6,25) | 59,1 g/kg |
aNDF | 155,9 g/kg ts. |
AAT 20 | 103 g/kg ts. |
PBV 20 | -103 g/kg ts. |
NEL 20 | 7,07 MJ/kg ts. |
Kg TS pr. FE (NorFor) | 1,05 |
Kg foder pr. FE (NorFor) | 4,32 |


Hvorfor vælge citruspulp?
- Let at fordøje: Har et højt indhold af pektiner, som gør det nemt for husdyr at fordøje, uden at det skader mikrofloraen i tarmen.
- Rig på næring: Består af 20-25 % tørstof og indeholder vitaminer og mineraler fra citrusfrugterne samt et højt energiindhold.
- Ædelyst: Ædes gerne af kvierne / køerne efter tilvænning. Kan bruges både til malkekvæg og kødkvæg.


Levering af citruspulp
Du kan få leveret citruspulp i portioner a cirka 13 eller 26 tons. Citruspulp kan efter tilvænning indgå med op til 5 % af foderblandingen
Citruspulp er velegnet til ensilering, og holdbarheden kan dermed øges. I frisk form er citruspulpens holdbarhed kort, og særligt i varme perioder skal du være ekstra opmærksom.

Kontakt os, hvis du har spørgsmål

Markedschef
T: 21 54 33 13
E: KASS@hededanmark.dk
NB: Salgs- og markedsansvarlig (food-/pharmavirksomheder)

Projektleder
T: 21 62 48 05
E: EBO@hededanmark.dk
NB: Projektledelse og landmandskontakt – Sjælland