Mask – letfordøjelige fibre og protein til dit kvæg

Med det overskydende biprodukt fra ølproduktion – mask – kan du give dit kvæg et fodermiddel rigt på både fordøjelige fibre og protein.

Under ølbrygning bliver maltbyg tilsat opvarmet vand. Hvilket betyder, at enzymer, der findes i malten, omdanner stivelsen til sukker. Når processen er færdig, bliver maltbyggen filtreret, så de faste og flydende dele afskilles. Den faste del er mask, som kan bruges til kvægfoder. 

Mask er en grødagtig masse af blandt andet skaldelene fra maltbyggen, som indeholder både fibre og protein og derfor er velegnet som foder til husdyr. Den anbefalede tildeling pr. dyr er op til 10 kg om dagen.

Kontakt vores medarbejdere for yderligere information og bestilling.

Eksempel på en foderanalyse

Eksempel på en foderanalyse

Indholdet kan variere afhængig af bryghus.

Parameter Analyseresultat
Tørstof 26 %
Råaske 33 g/kg ts
Råprotein 250 g/kg ts
aNDF 530 g/kg ts
AAT 20 120 g/kg ts
PBV 20 60 g/kg ts
NEL 20 6,75 MJ/kg ts
Kg TS pr. FE (NorFor) 1,10
Foder pr. FE (NorFor) 4,25

Hvorfor vælge mask?

Mask fra ølproduktion har en række egenskaber, der gør det til et velegnet fodermiddel. 
 
  • Fordøjelige fibre: De knuste og kogte skaldele fra bygmalten er rig på letfordøjelige fibre, som gavner vommiljøer.
  • Protein: proteinindholdet er mellemhøjt og indeholder 20-25 % råprotein. 
  • Strenge krav: Hele bryggeprocessen er omfattet af strenge hygiejne-regler, som masken derfor også lever op til. Mask er samtidig en non-GMO-råvare. Og fri for toxiner.
  • Nem blanding og opbevaring: Maskens konsistens gør den velegnet til at blande med andre foderkilder, da den er vandig og derfor binder de tørre ingredienser. Frisk mask kan holde sig i to uger, men kan med fordel ensileres. Der kan være saftafløb.  

Del denne

Kontakt os, hvis du har spørgsmål

Kasper Stefanek
Kasper Stefanek

Markedschef

T: 21 54 33 13


NB: Salgs- og markedsansvarlig (food-/pharmavirksomheder)

Erik Borup
Erik Borup

Projektleder

T: 21 62 48 05


NB: Projektledelse og landmandskontakt - Sjælland