Mourier-Petersens Plantage

Etableret: 1998, Areal: 334 ha, Primær produktion: træproduktion, Breddegrad: 56.080442, Længdegrad: 8.425784.

Mourier-Petersens Plantage er beliggende mellem Ringkøbing og Videbæk.

Ejendommen er ejet af Plantningsselskabet Steen Blicher A/S.

Plantningsselskabet Steen Blicher A/S blev etableret i anledning af 50-året for Steen Steensen Blicher, der døde i 1848 og således havde været død i 50 år i 1898. Dette blev mindet, ved at mange ting blev opkaldt efter ham – og således også plantningsselskabet, der blev stiftet i 1898 med mere end 500 aktionærer. I dag har selskabet lidt over 100 aktionærer og ejer skov i både Danmark og Frankrig.

Mourier-Petersens Plantage blev etableret, ved at der i 1898 blev købt 894 tdr. land hede. Plantagen navngives efter Hedeselskabets første formand for repræsentantskabet – kammerherre Ferdinand Mourier-Petersen fra Rugaard på Djursland. I gamle dage var det almindeligt, at plantagerne blev opkaldt efter personer, der havde særlig tilknytning til Hedeselskabet.

HedeDanmark Skovfrø overtog i efteråret 2004 driften af 3 ha med henblik på at anlægge en frøplantage af hybridlærk (Larix eurolepis). 

PICTURE

Del denne