Driftsassistent

Har du lyst til en administrativ nøglerolle på vores driftscenter i Felsted ved Aabenraa? Vil du understøtte lederne og udvikle og effektivisere det administrative flow? Så bør du søge dette job!

JOBBET - GANSKE KORT

Du skal yde driftsmæssig og administrativ hjælp til vores drifts- og projektledere, formænd og timelønnede medarbejdere. Her understøtter du en effektiv, lønsom og god kundebetjening på vores driftscenter. Du vil bl.a. skulle arbejde i digitale driftsstyringssystemer. 

DINE NYE KOLLEGER

Velkommen til et dynamisk driftscenter i Felsted ved Aabenraa. Vi er 4 ledere, 3-4 formænd og 40-50 timelønnede medarbejdere i sæsonen. Du bliver en del af vores Outdoor Facility Service-forretning i region Vest med 20 funktionærer, herunder 3 driftsassistenter, som bliver dine kolleger. 

Hvad er det bedste ved at være ansat i HedeDanmark?

"Ingen dage er ens, og jeg har utroligt gode kolleger at sparre med. Vi skulle eksempelvis køre et nyt ERP-system i gang, hvor vi hjalp hinanden med de udfordringer, som nye systemer giver. Vi hjælper altid hinanden, så ingen behøver at tage arbejdet med hjem,"  fortæller økonomimedarbejder Janni Kaarsberg.

DINE OPGAVER VIL HOVEDSAGLIGT VÆRE:

  • Driftsadministration i Synchronizer og Vinterman
  • Oprette projekter og godkende kreditorfakturaer i vores økonomisystem
  • Udarbejde tilbud, service- og underentreprisekontrakter i samarbejde med ledere
  • Hovedansvar for, at timelønnede medarbejdere er velfungerende med arbejdstøj, telefoner, tablets og apps. Herunder oplære, instruere og fejlafhjælpe i systemer og apps
  • Administrativ ”vicevært”, hvor du sørger for, at ejendom og kontor er velfungerende
  • Øvrige administrative og mindre praktiske opgaver 
Du skaber kort sagt værdi i jobbet ved at understøtte lederne i deres virke og udvikle og effektivisere det administrative flow i afdelingen i samarbejde med dine kolleger. 

VI FORVENTER, AT DU:

  • er velfunderet i IT-systemer og Office-pakken. Måske kender du også til GIS
  • er organiseret, struktureret, grundig og metodisk med opgaverne – i et til tider travlt miljø med deadlines
  • trives med mange varierende opgaver, som du forstår at prioritere
  • tager ansvar og er proaktiv, og at du vil medvirke til at udvikle din rolle 
  • er team-orienteret, servicemindet og koordineret i forhold til kunder, kolleger, medarbejdere og underleverandører 
  • har lyst til at sætte dit præg på vores systemer, procedurer og arbejdsgange, så de udvikler sig i takt med vores afdeling
  • måske har brancheerfaring fra en lignende funktion

Vi er i rivende udvikling, og derfor er det også vigtigt, at du har lyst til at indgå i fællesskabet og udvikle dig sammen med os.

VI TILBYDER DIG:

Et attraktivt job i et team, som består af engagerede og kompetente medarbejdere, hvor vi har en uformel omgangstone. Det er en fuldtidsstilling, hvor du har mulighed for at sætte dit præg på hverdagen for hele afdelingen. Med reference til driftscenterlederen får du ansvaret for at være det administrative knudepunkt i vores afdeling. Vi lægger vægt på det gode kollegiale fællesskab, hvor vi prioriterer sparring på tværs af jobfunktioner og forretningsområder.

FAKTA OM JOBBET:

Arbejdssted: Felsted ved Aabenraa
Afdeling: HedeDanmark, OFS Vest
Tiltrædelse: 1. oktober 2020
Ansøgningsfrist: 9. august 2020

Vi forventer at afholde 1. samtale: 13. august og 2. samtale 17. august.

Mads Korsgaard Jensen kan kontaktes i uge 30-32.

Mads Korsgaard Jensen
Mads Korsgaard Jensen

Driftscenterleder

T: 24 42 89 66

ANSØGNING:

KLIK på knappen og send din ansøgning hurtigst muligt. Du skal være indstillet på, at vi kortlægger din personprofil i løbet af ansættelsesprocessen.

Læs mere om ansættelse og intro.