Driftsleder, grøn service og vintertjeneste

Brænder du for praksisnær ledelse af medarbejdere inden for grøn service og vintertjeneste? Og er salg, drift og logistik dine specialiteter? Så har vi et spændende lederjob!

JOBBET - GANSKE KORT

HedeDanmark søger dig, der har kompetencerne til driftsstyring og kundebetjening inden for drift, service og vintertjeneste. Samtidig fungerer du som en dygtig leder med fokus på nærvær og tilstedeværelse ”i marken” frem for at sidde bag skrivebordet. Du vil referere til driftscenterlederen.

DINE NYE KOLLEGER

På driftscenteret i Aarhus bliver du en del af et ledelsesteam bestående af en driftscenterleder, to driftsledere, en driftsassistent samt formænd. Du bliver derudover en del af By og Landskab Vest (Jylland og Fyn) med knap 20 kolleger inden for drift.

Hvad er det bedste ved at være ansat i HedeDanmark?

""Det bedste ved mit job i HedeDanmark er mine alsidige opgaver og det selvstændige aspekt – altså frihed under ansvar. Jeg sætter pris på vores sammenhold, og at vi kan trække på hinandens kompetencer,” fortæller seniorberegner Morten Rosenkilde Hansen.

JOBBET INDEBÆRER BL.A., AT DU:

  • har en særlig driftsledelsesrolle på vores vintertjeneste med ruteplanlægning, kontraktforhandlinger med underleverandører og økonomi. Vi har timelønnede vintervagter til overvågning og udkald
  • leder, driftsstyrer og betjener kunder inden for ”egen” BtB-kundeportefølje
  • leder egne medarbejdere
  • leder underleverandører
  • bidrager til salg til nye og eksisterende kunder med fokus på udvikling af kontrakter og nye løsninger 
  • er ansvarlig for at ensrette og effektivisere processer, hvor ”best practice” skal implementeres
  • er ansvarlig for projektøkonomi på egne opgaver og kunder
  • medvirker til god trivsel og godt samarbejde blandt alle på driftscenteret – og at vi har et godt samarbejde på tværs af forretninger lokalt 
Du er tydelig og nærværende i ledelsen af dine timelønnede medarbejdere og underentreprenører. Samtaler og instrukser foregår hellere ”i marken” – ude ved kunderne og i maskinhallen end inde på kontoret. 
 
Du får base på vores driftscenter i Søften (Aarhus), der dækker det midt- og østjyske område fra Hobro i nord, omkring Viborg og Silkeborg til Skanderborg i syd. 
 

VI FORVENTER, AT DU:

  • har en relevant faglig uddannelse
  • har stor lyst til at arbejde med vintertjeneste og grønne serviceopgaver; erfaringerne kan du få hos os
  • er resultat- og forretningsorienteret og drevet af at arbejde med salg og drift
  • har lyst til at arbejde med mennesker og ledelse og gerne vil efteruddanne dig inden for relevante områder
  • er god til IT og har stærke administrative kompetencer
  • stræber efter at komme væk fra skrivebordet og tættere på kunderne, fordi du ved, at det er her, du skaber værdi for forretningen

VI TILBYDER DIG:

Du vil blive en del af et stærkt team, både lokalt på driftscenteret og i Region Vest. Vi lægger vægt på det gode kollegiale fællesskab, hvor vi prioriterer trivsel og faglig udvikling. Som driftsleder bliver du en del af et stærkt netværk i en ambitiøs, landsdækkende virksomhed med alsidige aktiviteter inden for skov, natur, drift og anlæg. Vi skræddersyr dit introduktionsforløb, så det passer til dine kvalifikationer. Du får også mulighed for at videreuddanne dig.

FAKTA OM JOBBET:

Arbejdssted:  Aarhus
Område: By og Landskab Vest – Pleje
Tiltrædelse: 1. februar 2021
Ansøgningsfrist: 29. november 2020

Flemming Kjeldgaard Larsen
Flemming Kjeldgaard Larsen

Driftscenterleder

T: 30 17 37 09

ANSØGNING:

KLIK på knappen herunder og send din ansøgning hurtigst muligt.

Vi forventer at afholde 1. samtale den 8. december 2020 og 2. samtale den 15. december 2020. Du skal være indstillet på, at vi kortlægger din personprofil i løbet af ansættelsesprocessen.

Læs mere om ansættelse og intro.